KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

Han spillede sit Orgel ikke alene som en Virtuos, men ogsaa som den fødte og gennem en harmon isk Udvikling højt kultiverede Kunstner. Hans Akademiker-Dannelse, hans kræsne Smag, han s livlige Aand, der ikke kunde slaa sig til Ro med de én Gang vundne Resultater og S tandpunkter, men interesseret fulgte med alt nyt, der kom frem her og ude, - han var saaledes en af de første og ivrigste Wag- nerianere herhjemme, — alt dette i Forening gjoide ham til en Musiker, der kunde give Impulser i mange forskel­ lige Retninger. Var han saaledes ved baade sine indre kunstneriske Egenskaber og sin ydre Position virkelig »Orgelmesleren«, saa var han ikke mindre betydelig som Komponist. Først og fremmest naturligvis for sit foretrukne Instrument, hvis rige Ydeevne befrugtede hans Fantasi. Men ogsaa Klaver­ værker og Kammermu sik foreligger fra han s Haand ; ikke faa, men heller ikke saa mange, som man havde turdet vente efter han s Talents Frodighed og Værdi. Forklaringen herpaa er, at han med den strengeste Selvkritik saa paa sine egne Kompositioner og ikke udsendte andet, end hvad h a n fandt værdigt til at komme Offentligheden tor Øje. Som Komponist var han noget for sig selv; ikke lor ingenting havde han i sin Ungdom været med i den lille Kreds af danske Musikere, der sluttede sig til Nordmændene Grieg og Nordraak, og til hvilken ogsaa han s Ven gennem Livet C. F. E. Horneman hørte. Han havde aabenbait her modtaget en Paavirkning, der i Forbindelse med den Wagnersk-Lisztske Indbydelse sydfra gav ham en Særstil­ ling indenfor dansk Musik i sidste Halvdel af forrige Aar- hundrede. At denne Kunstner maatte blive en Lærer udenfor det almindelige, siger sig selv, og han s pædagogiske Virksomhed, dels privat, dels paa Konservatoriet, — til hvilket han knyttedes i 1868, og i hvis Bestyrelse han indtraadte Aai 1900 ved J. P. E. Ha rtmann s Død, — bar da ogsaa rige Frugter. Han havde en egen Evne til at ægge Eleverne til Ar