KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

mest søgte Koncertsangere, den sikre Støtte for alle vore Koncert-Institutioner. Hurtig blev Bielefeldt en stærkt optaget Mand. Ikke alene var h a n fra 1. Oktober 1880 Kantor ved Trinitatis Kirke, fra 1. Oktober 1887 ved Holmens Kirke, men han havde ogsaa en stor Lærergerning at passe: ved Pastoral- seminariet, privat og ved saavel Ho rnemans Musikinstitut (siden 1879) som ved »Københavns Musikkonservatorium«, til hvilket han var blevet knyttet som Sanglærer i April 1883, og i hvis Bestyrelse han indvalgtes ved Carl Helsteds F ralræden 1901. Han virkede i begge Egenskaber ved Konservatoriet lige til sin Død den 17. December 1909. Det havde ikke været Bielefeldt muligt unde r Vare­ tagelsen af sine mange Hverv at faa Tid til at gøre sit Komposilionstalent frugtbringende i det Omfang, som vist baade han selv og andre havde ønsket det. Dog vidner enkelte Sange, — bl. a. Davids 8. Salme for Tenorsolo, Mandskor og Orkester, der hørtes ved Sangfesten i Køben­ havn 1883, — om han s Begavelse og solide Kundskaber ogsaa paa dette Omraade, og som Salme-Melodi-Udgiver h a r han yderligere indlagt sig Fortjenester af vort Kirke- Musikliv. Som Lærer var Bielefeldt med sin udprægede Kunstner- sjæl og sit ikke meget energiske Naturel alt andet end den regulære »Informator«, der »giver Time«, nøjagtig som et Urværk, og underviser jævn t og støt og ens hele »Timen« igennem. Denne Lærertype h a r sine store Fortrin, — Biele­ feldt som Lærer havde andre. Hans Undervisning formede sig væsentlig som »Timer i Musik«; det faldt naturligt hos den Kunstner, der kaldte sine Koncerter for »Musikaftner«. Han interesserede sig mindre for »Tonedannelse« end for »Foredraget«. Den musikalske F ra se ring , det poetiske Udtryk, den sikkert rammende Gengivelse af Stemningen i en Sang syntes ham mere magtpaaliggende end de rent vokaltekniske Problemer og Øvelser. Hans Indvirkning paa Eleverne var af over­ vejende almen musikalsk-æstetisk N a t u r ,— men hvor kunde