KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917

8 6 ponisten C arl N ielsen han s Plads, medens Prof. A nton S vendsen blev Bestyrelsens Fo rmand . Samtidig overtog Carl Nielsen Mallings T imer i Musik­ teori, Formlære, Instrumentation, og i det sidste Aar er desuden tilkommet som nye Lærere: kgl. Operasanger C arl M adsen (Sang) samt P ianisterne H enrik K nudsen og R udolph S imonsen (Klaver). Det ha r i det foranstaaende været forsøgt at give et Billede af, hvorledes »Det kgl. danske Musikkonservatorium« ha r udviklet sig gennem de forløbne 50 Aar fra en beskeden Begyndelse til den store og blomstrende Institution, det nu er; hvorledes dets Kaar h a r formet sig udadtil og in d a d til; hvilke Kræfter det har virket med, hvilke P rincipper det h a r fulgt, og hvilke Resultater det h a r naaet — forsaavidt disse h a r givet sig haandgribelige Udslag. Hvad der unddrager sig en bestemt Paapegning, hvad der ikke lader sig omsætte i Tal og Navne, er imidlertid den Indflydelse, Konservatoriets Gerning i den lange Aar- række h a r haft paa hele den musikalske Atmosfære heri Landet, den Gavn, der er gjort dan sk Musikliv direkte eller indirekte ved, at Konservatoriet h a r ud d an n e t en stor Kreds af unge, der uden at gøre sig offentlig gældende paa det musikalske Omraade har spredt over Landet den Kærlighed til og Forstaaelse af Tonekunsten, som indpodedes dem indenfor Konservatoriets Mure, hvad enten det var i Raad- liusstræde, i Stormgade, i Bredgade, ved Vestervold eller paa Vestre Boulevard. De Tonekunstnere af begge Køn, der er udgaaede som Elever fra Konservatoriet og h a r gjort deres Navne bekendte for alle, er Resultater af Virksomheden, som det er let nok at paapege. De h a r gjort den hjemlige Musikens »A lma m a ter « al Ære og gennem deres offentlige Kunstnergerning tilbagebetalt den, hvad de er den skyldige.