FraMitStudenterOgTeaterLiv

91

H u n : Og hvis ej — H u n : Naa lad mig.

H a n : Og hvis ej — H a n : Nej lad mig.

H u n : Men Herregud, nu taler jeg.

H a n : Nu taler jeg.

H u n (rækker ham Haanden): Naa saa kom

H a n : Nu saa kom.

H u n : V i vil e- H a n : nes derom. H u n : Det klæ’er bedst at være føjelig og from. H u n : Ikke sandt? H a n : Aa jo. H u n : Nu saa tal! H a n : Værs’god! H u n : Nej nu vil vi tale som En H a n : Beggeto. (De tager hinanden i Haanden.,) H u n : E r De nu H a n : forberedt. H u n : Hvad De ser H a n : og har set. H u n : E r som af sig selv skudt op af vort Gebet. H u n : Blot en Blomst H a n : af vor Lyst, H u n : Blot en Sang H a n : fra vort Bryst. H u n : Den flygtige Genlyd af Ungdommens Røst, H u n : Men ifald H a n : i vort Spil H u n : Der er Frisk- H an : hed, saa vil H u n : Som strenge Censorer ej de træde til. H u n : Jag paa Dør H a n : al Kritik H u n : Se med ven- H a n : ligt Blik, H u n : Saa har De forstaaet vor Prolog H a n : paa en Prik.

Samme Aar gik paa Salen i Foreningen H. C. An­ dersens En Nat i Roskilde , hvor jeg spillede Graah, og Wengels Kusine Lotte. Det var ikke blot for mig, men i det Hele for Stu­ denterforeningen en betydningsfuld Tid; Medlems­ tallet var 1847 vokset til 700, og Lørdagssoldene var meget stærkt besøgte. Den 20de Januar 1848 døde Kong Christian VIII; jeg var meget optaget af de Begivenheder, der fulgte paa denne; jeg var med

Made with