FraMitStudenterOgTeaterLiv

96 være med at give en Forestilling, hvis Indtægt skulde være til en Stillingsmand for mig. Manden blev fun­ det af Hansen (Kammermusiken), det var en Op­ varter i Hotel d’Angleterre ved Navn Ferdinand Nielsen; han fik 300 Rdlr. og gjorde — uskadt — alle tre Felttog med. Hostrup fortæller i sine Erindringer herom føl­ gende: „Der var en Kammerat, som skulde hjælpes, og da jeg efter min Morgentur kom til Byen, var der nogle Venner, der opfordrede mig til at skrive en Komedie i den Anledning. Mantzius havde faaet Lyst til at udfylde Forestillingen ved selv at optræde som Forfatter. Naar jeg kunde give ham et løst Om­ rids til et Lystspil, der handlede om et rejsende Skuespillerselskab, vilde han ud af sine egne Erfa­ ringer som Provinsskuespiller lave et Maleri af disse Konturer. Han bragte mig et gammelt engelsk Stykke, Raynolds Landsbyteatret , der i Aarhundredets Be­ gyndelse var gaaet paa det kgl. Teater. Jeg lavede saa ogsaa ved Hjælp af dette en meget simpel Ramme til en Komedie, og han tog fat paa Arbejdet, medens jeg syslede med mit eget. Mantzius’s Stykke, som han kaldte Kunstnerliv Nr. 2, temmeligt originalt Lystspil — Overskou havde skrevet et Kunstnerliv — blev noget løjerligt noget, men der var mange morsomme Træk fra Skuespillernes private Omgæn­ gelse.“ Hostrups eget Stykke var Soldaterløjer. Da Stykkerne var færdige, sendte Mantzius, der var den, som forestod det Hele, et Cirkulære rundt til alle Deltagerne i det omtalte Gilde, saalydende: