FraMitStudenterOgTeaterLiv

112

Winløw1) og Bruun2) og — o — hele den herlige Flok; De, som sang mine Kvad og kæled saa ømt for min Muse, Ak — og som ofte til Løn blev bombarderte med Skidt. Dem, jeg lader tilbage og tidt fra Hesperiens Have Vil mit smægtende Suk flyve mod Norden til dem. Tidt, naar i Kvæld jeg fylder mit Glas med ægte Falerner; Tidt, naar ved Dag jeg gaar under Cypressernes Tag, Og naar jeg hører paa Torv den dristige Improvisator, Klart vil da staa for mit Blik, Else8), dit yndige Fjæs. Og naar jeg møder i Bondens Dør et Svin uden Børster, Rørt jeg mindes da vil Dig, min skaldede Gris4). De politiske Begivenheder saavel ude som her­ hjemme sysselsatte i Begyndelsen af Halvtredserne Studenterforeningen meget. Efter at Helstatspolitiken — som det hed „af evropæisk Nødvendighed“ — var fastslaaet, opstod Striden mellem Rigsdagen og Ministeriet. Studenterforeningen gav sin Sympati for Rigsdagen Udslag i Viser, der gjorde Nar af Mini­ strene, særlig maatte Krigsminister Hansen og Fi­ nansminister Grev Sponneck holde for. General Hansens Forbud, mod at Hunde maatte færdes paa de gamle dødsdømte Volde og hans Befaling til Slaverne fra Stokhuset at fange og dræbe alle Hunde, som de fandt deroppe, gav Anledning til et morsomt Optog i Foreningen Fastelavnsmandag den 7de Fe­ bruar 1853. Der var indbudt til en Fest i Anledning af Kejser Napoleons Bryllup. Ved denne Fest mødte Slaverne for at hilse paa Kejseren og overbringe ham Krigsminister Hansens Lig. Den afdøde Krigs*) Wilhelm Winsløw hørte til Kresen, var forlovet med Hostrups Søster og døde

som Præst i Amerika.

2) Ernst Bruun. 8) L. C. Hansen, Provst i Ramløse. 4) o: Voltelen.