FraMitStudenterOgTeaterLiv

117 tage imod. Vi maatte da lægge Hovederne i Blød for at finde paa en anden Udvej, og hvorledes vi alligevel fik gjort Løjer med Grev Sponneck, skal jeg fortælle længere fremme. Dette første Studenterkarneval 1854 var i meget forskelligt fra de senere, idet der bødes Gæsterne saa mange Forlystelser, som Publikum nu til Dags vilde bede sig fritaget for af Utaalmodighed efter at komme til at danse. Lokalet var festligt dekoreret. I Forhallen var Bissens Landsoldat og Jerichaus Panterjæger opstillede. Basargangen var beklædt med rødt Tøj, hvor Emblemer for Kunst og Viden­ skab, malede paa blaa Grund, var anbragte. For Enden af Basargangen var ophængt et Draperi, og foran dette stod et kolossalt Minervahoved paa Fodstykke med Indskrift: „Hvor Sønnerne samles i talrig Flok, vil Moderen gerne med.“ Fire unifor­ merede Drabanter med Hellebarder bevogtede Op­ gangen til Pergolaen, der var pragtfuld dekoreret med Emblemer og Buster af Thorvaldsen, Holberg, Oehlen- schlager og H. C. Ørsted, ligesom der omkring Spring­ vandet var anbragt en straalende Blomsterdekoration. I den lille Sal fandtes et Eau de Cologne Spring foran Spejlet, omgivet af Grønt; det tilstødende Kabinet var forvandlet til et elegant Dame-Toiletværelse. I den store Sal var Foreningens Fane anbragt oppe paa Balkonen. Karnevalet indlededes med, at Guldberg, Adolf Rosenkilde og jeg, kostymerede som Spidsborgere, oppe fra Amfiteatret foredrog en Vekselsang, der be