FraMitStudenterOgTeaterLiv

122

glimrende Køretur nord om Sorø Sø, gennem Sko­ veneved Søens vestlige Bred. Tæt ved Tjustrup-Søens Nordside førte Vejen ind ji Suserup Skov ved Næsby- aaens Udløb. Vi var i Næsbyholms prægtige Have, besaa den store Langdysse i Skoven og havde stadig van Deurs i Spidsen af Toget med sin Fløjte, som han trakterede med Virtuositet. En Kres af Herrer og Damer fulgte med for at høre og nyde vore Sangpræstationer. Her i Skoven forefaldt en Begiven­ hed, der let kunde have faaet slemme Følger, men løb heldigt af. En høj hvælvet Træbro, der førte over et bredt, men udtørret Vandløb, brast, og alle gik nedenom og hjem, kun van Deurs reddede sig paa en tilbagestaaende Planke og sendte sejersstolt sine Fløjtetoner ud over os andre, der kravlede om nedenunder ham. Et splendid Aftensbord i Skoven i den dejlige Sommeraften satte Kronen paa Festen. Ved samme Lejlighed holdt en af Sangforeningens ærgerrige Talere, den senere Højesteretsadvokat Hin- denburg, en Tale for Damerne. Van Deurs, som fandt, at den varede lovlig længe, listede sig fra Bordet og begyndte omme bag nogle Buske at blæse paa sin Fløjte. Under almindelig Latter maatte Taleren op­ give Ævret, og alle rejste sig for at søge vor Fløjte­ spiller op. Næste Morgen fandt vi paa at bringe Ingemann en Serenade i hans Bolig ved Søen og valgte hans Morgensang „Nu titte til hinanden“. Men da det skulde gaa an, opdagede vi, at ganske vist kunde alle den første Linie af Teksten, men kun faa mere.