FraMitStudenterOgTeaterLiv

130 blev en Slags Dressur, der satte Instruktørens Præg paa Eleven, hvorved denne følte sig hæmmet, bunden og aldrig fri. Han følte det selv og sagde efter De­ buten til mig: „Nej, spil De meget hellere Deres Roller uden al Instruktion, De behøver den ikke.“ Jeg gik derfor løs paa min næste Debutrolle, Per i Rekruten, paa egen Haand og fik derved Lejlig­ hed til med Frihed at gøre mit Spil og slaa mig løs i Spillet; Virkningen udeblev heller ikke. Phister sagde til mig efter Forestillingen: „Der kan De se, at De faar meget mere ud af det, naar De arbejder paa egen Haand.“ Efter veloverstanden Debut forærede jeg Phister en Buste af Holberg og Fru Phister en Blomster- skaal, midt i hvilken stod en Biscuit-Figur: Amor med Bue; paa Skaalen havde jeg ladet sætte Arvs første Replik til Pernille, da han møder forklædt som Skyt­ ten Hasenskræk: „Servitør, velbaarne Mammeselle! Jeg véd ikke, om De kender mig?“ I Sæsonens sidste Maaned henvendte jeg mig til Heiberg med Anmodning om Ansættelse. Jeg modtog i den Anledning følgende Brev fra ham: I Anledning af Deres Skrivelse af 17de dennes tager jeg ikke i Betænkning at sige Dem, at Teatret, at dømme efter de Roller, hvori De hidtil har faaet Lejlighed til at optræde, vil være meget vel tjent med at sikre sig Deres kunstneriske Medvirken. Men paa den anden Side, vil det endnu ikke være Tiden til nogen egentlig Ansættelse, før der i næste Sæson er givet Dem Lejlighed til at prøve Deres Evner i flere Roller og i flere Retninger. Denne Regel er hidtil ufravigelig bleven fulgt, og det vil saaledes ikke undre Dem, at den ogsaa i nær