FraMitStudenterOgTeaterLiv

131 værende Tilfælde følges. Men en anden Regel, der ligeledes følges, nemlig, at Aspiranten, der endnu ikke nyder Gage, er­ holder et Honorar i Forhold til den præsterede Tjenestes Om ­ fang og Vigtighed for Teatret vil heller ikke her blive til­ sidesat. København d. 20. Mai 1855. J. L. H e ib e rg . T il Hr. O tto Z in c k . Ifølge ovenstaaende fik jeg udbetalt 150 Rd. ved Sæsonens Slutning. Det var et for mig uheldigt Tidspunkt, jeg var kommen til det kongelige Teater. Heiberg blev, da han 1849 udnævntes til Direktør for det kongelige Teater, af de Fleste betragtet som den Messias, ved hvem den dramatiske Kunst skulde genfødes her­ hjemme. Han havde ved sin Udnævnelse vist sig som forsigtig General og betinget sig fuld Pension, hvis han fik eller tog Afsked, og Ret til selv at ind­ stille den Scene-Instruktør og Regissør, som han ønskede. Vel var han en kundskabsrig Mand, besad Smag og havde i en Aarrække med afvekslende Held arbejdet for Scenen, men det var tvivlsomt, om han endnu besad den Aandskraft og Aandsfrisk- hed, det praktiske Blik, den Forretningsdygtighed og fremfor alt det forsonlige Sindelag, der var nødven­ digt for den Mand, som skulde være Teaterdirektør. Hertil kom endnu en Omstændighed: den nemlig at Heiberg maaske mere, end nogen troede, havde haft Del i den afgaaede Teaterbestyrelses Virksomhed, ihvorvel han kun var Censor. Man kunde derfor næppe vente synderlig gennemgribende Reformer af 9*

Made with