FraMitStudenterOgTeaterLiv

133 ■en opmuntrende Imødekommen, saa er det klart, at man bedre naar Maalet ad Fredens end ad Stridens Vej. Det var en fremtrædende Svaghed hos Heiberg, at han omhyggeligt holdt paa sin Værdighed overfor sit Personale. Naar nu dertil kom hans velbekendte Stivsind, saa maa man undres over, at Krisen ikke indtraadte straks det første Aar, han var Direktør. Havde Forholdet mellem ham og Skuespillerne været, som det burde være, vilde han rimeligvis have kunnet forebygge Hamlet-Affæren. Overskou var hans Sceneinstruktør, men hans Virk­ somhed var indskrænket til paa Arrangementsprø­ verne at vise Skuespillerne, hvor de skulde gaa og staa, og Statisterne, hvorledes de paa den mest kejtede Maade kunde tage saa lidt som mulig Del i Handlin­ gens Gang, hvortil de tværtimod saa meget som muligt skulde bidrage. En Sceneinstruktør maa selv kunne sige en Replik og selv have forstaaet at bevæge sig paa Scenen, men Overskou havde som Skuespiller aldrig forstaaet at sige en Replik, saa den havde vakt Opmærksomhed. Overskou spadserede i Reglen under Prøverne oppe i Baggrunden af Scenen i Passiar med En eller Anden, medens vi prøvede nede i Forgrunden. Ved en Prøve paa et Stykke, hvori der medvirkede baade Korister og Statister, havde han meget Besvær med at faa ordnet et stort Tableau; hans Vidtløftighed fik ingen Ende, og Op­ stillingen af Statisterne i Baggrunden maatte tages flere Gange om. Midt i Virvaret raabte Overskou saa i en meget bister Tone: „Jeg har sagt Dem, at

Made with