FraMitStudenterOgTeaterLiv

134 jeg vil ha’ to paa Kassen!“ — bag nogle Sætstykker var der stillet en Kasse — et almindeligt Latter­ udbrud hilste Overskous Kommando. Det var under uheldige Auspicier, at Heiberg be­ gyndte Sæsonen 1855—56, der var min første ved det kgl. Teater, han havde ikke blot mistet flere af Teatrets betydeligste Skuespillere, som MichaelWiehe, Høedt og Nielsen, men Kammerraad Lange, der af Kongen havde faaet overladt Hofteatret, havde her med de to førstnævnte som Stjerner samlet et godt Personale, og Hofteatret blev hurtigt en farlig Kon­ kurrent til det kgl. Teater. I December 1855 modtog jeg fra Lange et meget fordelagtigt Tilbud om Enga­ gement, men baade Hall, der da var Kultusminister, og Heiberg fraraadede mig at modtage det, da jeg snart, forsikrede de mig begge, vilde faa Repertoire og fast Ansættelse ved det kgl. Teater, og i Tillid til disse Løfter afslog jeg Langes Tilbud. Hofteatret havde saa godt som hver Aften fuldt Hus, medens det Kongelige jævnligt spillede for tyndt Hus. En Aften, da Elverhøj gik, vakte gamle Rosenkilde, der -spillede Bjørn, stor Latter med en ellers upaaagtet Replik, som han i Monologen i 2den Akt siger ud af Vinduet: „Nej — her er Ingen — her er slet Ingen!“ En senere Aften — det var Søndag den 17. Febr. 1856 — gik Dina for meget tyndt Hus. I en Mellemakt viste Heiberg sig i Sel­ skabsdragt og hvidt Halstørklæde; efter Sigende kom han fra en Diner hos Etatsraad Suhr. Phister, der spillede den fordrukne Mursvend Paul Gebhard,