FraMitStudenterOgTeaterLiv

135 stod fuldt maskeret og kostymeret og kiggede ud igennem Fortæppet. Da han opdagede Heiberg, foer Drilleaanden i ham og med forceret Stemme udbrød han: „Nej, her er ingen! De er naturligvis i Hof­ teatret.“ Heiberg blev irriteret og i Stedet for at lade som Intet, indlod han sig i en højrøstet og ophidset Ordvekslen med Phister; den afbrødes dog heldigvis snart, da Tæppet skulde gaa op. Det Hele tog sig meget komisk ud, Phister med det røde, fordrukne Murerfjæs ligeoverfor Heiberg i fuld Galla. Jeg blev paa Grund af min Omgang med Phister af det Heibergske Parti betragtet som Revolutionær, saa meget mere som jeg var kendt som et virksomt Medlem af Studenterforeningen, hvor Heiberg ved givne Lejligheder maatte holde for. Jeg har dog ikke Grund til at tro, at Heiberg egentlig nærede nogen Uvilje imod mig; han havde i de to Aar, han var min Direktør, ganske andre Ting at tænke paa. Der­ imod tror jeg, at hans Frue ikke var mig velvillig stemt. Nogen Skyld deri havde jeg selv fra Begyn­ delsen af; jeg burde maaske have gjort hende en Visit forinden min Debut, men ærlig talt tænkte jeg dengang ikke paa det. Dertil kom at Mantzius, der var en særlig god Ven af mig, ansaas for en ivrig Modstander af Heiberg, da jeg kom til Teatret. Tog han end ikke nogen aktiv Del i Intrigerne paa selve Teatret, var det en offentlig Hemmelighed, at han var Forfatter til flere polemiske Artikler i Fædre­ landet og til en anonym Pjece imod Heiberg Det kongelige Teater og J. L. Heiberg (1853). Hans For