FraMitStudenterOgTeaterLiv

156 saa aarvaagne og spillevende, at vi i Maaneskin paa Torvet under min Anførsel opførte Mozarts bekendte Ouverture „Meine Herschaften darf ich bitten, die erste Geige sie fangh also ein“ osv. Fra Silkeborg gik Turen til Himmelbjerget, hvor der holdtes en Slags Folkefest, til hvilken Ploug havde skrevet en god Sang. Vogne med Folk var mødt alle Vegne fra, Mad og Drikkevarer var i Vognene, og Drew- sens var ikke de ringeste. Hjemrejsen gik over Skan­ derborg, hvor Turens mange Festligheder endte. De gamle Minder fra denne Tur opfriskedes ved en Skovtur, der begyndte med en Koncert paa Klam- penborg, en Gentagelse af Programmet fra de jyske Byer, og endte med et Gilde paa Fortunen, ved hvil­ ken Lejlighed der blev overrakt Sangforeningens utrættelige Dirigent og trofaste Ven Kammermusikus C. I. Hansen en Hædersgave, nemlig den tidligere omtalte Punschekande af Porcelæn. Studenterforeningens Medlemmer gjorde hver Som­ mer en Skovtur, der begyndte om Eftermiddagen og i Reglen gik til Raavad og Skodsborg. En af disse, som jeg ikke mindes mere, er ifjor bleven frisket op i min Erindring af en af Deltagerne, nu­ værende Højesteretssagfører Michael Lunn, ved et Brev, hvoraf jeg anfører følgende:

Naar De skriver Deres Erindringer, maa De ikke paa nogen Maade glemme Studenterforeningens Skovtur til Raavad. Det regnede, da vi kørte bort fra Byen, og værre blev det, da vi kom ud i Skoven, saa at vi, istedetfor at færdes i det Grønne,

Made with