FraMitStudenterOgTeaterLiv

160

B jø rn . Hm ! Christianshavn, det lugter mig af Christendom. Har I da troløst svigtet Nordens Guder For en Dryp Vand paa Isse og paa Pande? Har tyske Klerke døbt Jer?

S ø re n s e n . Nej, ikke i tysk Kirke, Deres Velbyrdighed, men i Frelsers er jeg døbt, for mine Forældre boede ogsaa paa Christianshavn.

B jø rn . Vidt har jeg faret paa Heimkringlas Flade, Jeg var i Bretland, Saksland og i Særkland, Men aldrig nogensteds jeg ymtes Om noget Land, der nævntes Christianshavn.

S ø re n se n . Ja, det er heller ikke saa forunderligt, for det er jo heller ikke noget Land, men kun en Del af København, den, der lig­ ger paa Amager. B jø rn . A f København? Men hvad er det for noget? S ø re n s e n . Ih Gud bevares, véd De ikke det. Saa maa De virkelig ha’ lært daarlig Geografi, da De gik i Skole, for hvert Barn véd jo, at det er Hovedstaden i Danmark.

B jø rn . I Danmark! T i! Vil Du indbilde mig, At Du har hjemme her i Landet selv!

S ø re n s e n . Ja, hvor Pokker skulde jeg ellers høre hjemme. Jeg véd da, jeg er saa dansk i Sind og Skind, som nogen kan være. Des­ uden taler jeg jo det samme Sprog som De. Det vil sige, De taler saadan noget højtravende, saadan som man taler i Teatret, og jeg taler borgerligt og jævnt som paa Christianshavn, men det er da ogsaa hele Forskellen.