FraMitStudenterOgTeaterLiv

164 Paa Frue Plads modtoges Gæsterne af Overpræsi­ denten og Universitetets Rektor. Vilh. Rode talte til dem som de danske Studenters Ordfører: „Et Pust af den friske Luftning, der kommer med Eder“, sagde han blandt andet, „skal naa over hele vort Land. Vi har længtes efter at mødes med Eder for at tale med hverandre om Nordens Enhed og Nor­ dens Lykke, og vi vil ikke frygte den Tale, der kal­ der vor Sammenkomst Poesiens Værk, thi vi vil ønske, at Poesien maa følge vor Gærning.“ Da Toget opløste sig, fulgte Gæsterne hjem med deres Værter. Jeg boede dengang paa Vestergade sammen med min Moder og min Broder Ludvig,, og vi havde to Gæster, en norsk stud. jur. Poul Holmsen og en Upsalenser stud. philos. Daniel Klock- hoff, indkvarterede hos os. Næste Dag overrakte Professor Clausen i Univer- gaarden 4 Bannere til Upsalas, Lunds, Christianias og Københavns Studenter, Gaver fra Københavns Damer. Paa Bannerne var Billeder af Odin, Thor, Freja og Hejmdal broderede; Hejmdal-Banneret til­ faldt de danske Studenter. Aftenen tilbragtes i det kgL Teater, der gav en Festforestilling for Deltagerne i Mødet; den overværedes af daværende Tronfølger Prins Christian med Familie, for hvem der udbragtes, et af kraftige Hurraraab ledsaget Leve, der af Prinsen blev besvaret med et Leve for Kong Carl XV. Efter Ouverturen til Elverhøj fremsagde Michael Wiehe en Prolog af Paludan-Miiller. Derpaa fulgte de 3 første Akter af Jeppe paa Bjerget og Nej , hvori Phister

Made with