FraMitStudenterOgTeaterLiv

168 Søsyge fandtes baade paa Dækket og i Kahytterne i rigeligt Tal, medens Skibets Forstavn var fyldt med nogle og fyrretyve Svin, der aabenbart ogsaa havde ondt ved at døje Søen; de skreg og hylede i al Fald under hele Turen. Sang under Søturen kunde der ikke være Tale om; Hartmann var meget søsyg, Ploug, som fulgte med, ligesaa, og vore bedste Stem­ mer havde opgivet Ævret. Kun et Par Stykker holdt Tørnen ud tilligemed mig og fik arrangeret en lille L’hombre nede i Salonen, hvis Gulv var belagt med søsyge Patienter. Henad Daggry faldt en Replik fra mig, der slog svært an og senere blev foreviget. Da vi 4 L’hombrespillere forlod Salonen for at komme op paa Dækket og faa Kaffe, faldt de Ord mig ud af Munden: „Naa! Op med Jer, nu er vi lige i Morgenbrækningen!“ Den satte Liv i den triste Stem­ ning. Omsider naaede vi Kiel, hvor de, der var tagne over Land, sluttede sig til os, og vi drog fra Havnen samlede til Banegaarden, hvor en Flok Kielerstu- denter stod og begloede os med alt andet end ven­ lige Øjne. Da Toget omsider var draget forbi, fik deres Forbitrelse Luft i Raabene: „Hannemann, ver­ fluchte Dänen“, som af os blev besvaret mimisk med Tungen rakt ud af Munden. Stemningen i Neumünster var om mulig endnu mere fjendtlig, men paa Rendsborg Banegaard blev vi modtagne med en Jubel og Hurraraaben, som rungede i Perronen. Det var Soldaterne fra Kongeriget, som da var garnisonerede i Rendsborg, der med deres