FraMitStudenterOgTeaterLiv

170 Beværtningslokale var Samlingssted for Officererne og de Dansksindede. Næste Dag gjorde vi til Fods en Udflugt til Dannevirke; vi havde vor nye Fane med, som Allan Dahl under hele vort Ophold i Slesvig bar i Spidsen af Toget; han havde ydermere faaet Studenterhue paa. Vi spiste Frokost paa Tyra- borg, hvor Stemningen var stærkt animeret, og hvor Sange og Taler fulgte ovenpaa hinanden. Om Efter­ middagen kørte vi til Ascheffel, hvortil sønderjyske Bønder fra 8 Sogne havde leveret Vogne. Der blev holdt Rast i en velstaaende Bondes Gaard, hvis Diele kunde rumme hele Selskabet, og hvor der blev trak­ teret med Kaffe. Senere arrangerede den utrætte­ lige Allan Dahl en hel gymnastisk-ekvilibristisk Fore­ stilling paa en Eng udenfor Dielen, hvor en Dreng, Ernst v. d. Recke, den senere Forfatter af Bertran de Bom , som i Ferien var hjemme hos Faderen, der var Artilleriofficer, særlig udmærkede sig. Den plattyske Landbefolkning modtog Studenterne med overstrømmende Venlighed, og det var et fornøjeligt Syn at se Officerer, General Wilster, Oberst Falken- berg, og flere yngre, slesvigske Bønderfolk og Stu­ denterne blandede imellem hverandre, alle grebne af samme Følelse og opfyldte af samme Tanke, Tan­ ken paa Fædrelandet. Da vi omsider kørte derfra, kastede Bønderpigerne Blomster og modne Ribs­ klaser op i Vognene til os. Om Aftenen stod et ani­ meret Bal paa „Stampemøllen“, og her blev en for­ træffelig Sang af Johs. Helms afsunget; dens 3die Vers lød saaledes:

Made with