FraMitStudenterOgTeaterLiv

171

Husk under Nattens det taagede Dække Hviler Thyras Vold som en slumrende Helt. Skanser, som rejste sig Række ved Række, Vaager som Drabanter om Feltherrens Telt. Sold kun Studenter! Idag er det Tid, Kryst kun den evig foryngende Ranke, Kæk, naar imorgen du vækkes til Slid, Som en ungdommelig Tanke!

Næste Morgen førte Toget os til Flensborg, hvor der vrimlede af Officerer, og i Løbet af Dagen kom flere og flere Festdeltagere til. Kl. 12 samledes alle ved Kriger­ graven, den mægtige stensatte Gravhøj med sine man­ ge Mindetavler, og det store tilhyllede Mindesmærke. Efter en Sang af Fr. Hammerich til Melodien „Vor Gud han er saa fast en Borg“, holdt Professor H. N. Clausen Talen, efter hvilken Dækket under Ka­ nonsalut og Tusinders Jubelraab faldt for Bissens stolte, mod Syd spejdende Løve. Derpaa blev Plougs Sang paa Melodien „Danmarks dejligst Vang og Vænge“ afsunget og til Slutning istemtes af alle „Slumrer sødt i Slesvigs Jord“, denne Hartmanns mesterlige Mindesang, hvis Toner intet Sted har lydt mere gribende end her ved Krigergraven. En højtidelig Tavshed lagde sig uvilkaarligt en kort Stund over Forsamlingen, efter at Sangen var endt; den afbrødes af „Den tapre Landsoldat“, som modtoges med Jubel og Hurraer og istemtes af hele den store Forsamling. Om Eftermiddagen drog vi alle i Proces­ sion med et Musikkorps i Spidsen ud til Festen i Marieskov, Allan Dahl med Sangforeningsfanen og Studenterhue paa allerforrest.

Made with