FraMitStudenterOgTeaterLiv

25

I Hjemmet hos mine Bedsteforældre talte vi i Reg­ len indbyrdes Tysk, hvorfor jeg allerede fra Barn­ dommen kendte noget til det Sprog; da der nu eksiste­ rede en udmærket Realskole inde i Byen — St. Pe- tri Realschule — blev jeg i 7 Aars Alderen sat i den og kom i de 2Va Aar, jeg gik dér, saa meget med i Tysk, at jeg kunde tale og skrive Sproget ret godt. Skolen laa paa den saakaldte Ulfeldts Plads; her stod den berygtede Skamstøtte omringet af en Mængde Fjældeboder, hvor der falbødes brugte Klæ­ der, gammelt Jernkram osv.; Kvarterets Gadeungdom tumlede sig her ret af Hjertens Lyst. Iblandt dem, der foruden mine Forældre boede i Nr. 37 paa Nørrebro, var en Justitsraad Lund, Kon­ torchef i Nationalbanken. Han var gift med en Sø­ ster til Søren Kierkegaard, der som ung Student ofte besøgte Familien. Jeg traf ham mange Gange nede i den store fælles Have og blev tilsidst meget gode Venner med ham. Bekendtskabet vedvarede, og jeg mindes at have besøgt ham nogle Gange flere Aar senere, da han boede paa Nørregade. En Aften, da jeg kom, fandt jeg de Værelser, som vendte ud til Gaden, stærkt oplyste; selv var han klædt paa som til Selskab. Jeg vilde gaa igen, men han bad mig blive og passiare med sig. Da jeg spurgte, om han ventede Fremmede, svarede han: „Nej, jeg har. al­ drig Selskab, men det falder mig engang imellem ind at fingere et saadant, og saa spadserer jeg frem og tilbage gennem Værelserne og underholder i Tan­ ken mine fingerede Gæster.“ Jeg blev noget løjerlig