FraMitStudenterOgTeaterLiv

26 ved denne Forklaring, men holdt ud en Times Tid hos ham, der var meget elskværdig og til Tider ustyrlig morsom. Jeg hørte ham prædike en Formid­ dag i Frue Kirke, men det tiltalte mig mindre, saa meget mere som hans Talestemme var tynd og svag. Justitsraad Lunds Børn blev Kammerater med mig og mine Brødre. En af dem, Peter Severin, gik i Klasse med min yngste Broder Ludvig, og der ud­ viklede sig et varigt Venskab imellem dem. Han blev teologisk Kandidat og gik 1863 med i Krigen som Frivillig ved 18de Regiment. Ved Forsvaret af Over­ gangen til Als blev han farligt saaret; paa Sandbjerg Lazaret havde han dog Kræfter nok til at hjælpe den tyske Feltpræst med at uddele Nadverens Sa­ kramente til de haardtsaarede danske fangne Sol­ dater. Men snart efter døde han og ligger begravet paa Ulkebøl Kirkegaard. Iblandt dem, der i min Barndom kom til os, var Digteren H. C. Andersen ; han spiste til Middag hos os hver Torsdag sammen med 2 Fætre af mig, den senere Biskop Otto Laub og hans Tvillingbro­ der. Andersen var meget fattig og kom i enkelte Familiekrese, hvor man holdt af ham for hans naive og barnlige Væsen. Naar han kom til os om Tors­ dagen — det var i Aarene 1830—33 — tegnede han gerne Billeder for mig, som oftest kun Skitser, alle meget fantastiske. Min Fader havde købt en stor Bog med hvide Blade — jeg har den endnu — som fik Titlen „Fantasier og Skitser af H. C. Ander­ sen“ og nedenunder „Skønne Rariteter man her

Made with