FraMitStudenterOgTeaterLiv

29 Lejligheder havde Fader fuldt af Venner og Bekendte oppe ved Orglet. 1834 blev jeg taget ud af Petri Realskole for at komme ind paa Herlufsholm, hvor en Del af Faders Venner og Bekendte havde skolesøgende Sønner, og her traf jeg saaledes Theodor Liebe, Søn af kgl. Skuespiller og Regissør Liebe, Carl Ibsen, Søn af Hoffurer Ibsen, Lars Winsløw, Søn af Skuespiller Carl Winsløw, o. fl. a. Medens Liebe og Winsløw blev gamle, døde Ibsen ung; han, der 1843 var bleven Student fra Herlufsholm, gik som Frivillig med i den første slesvigske Krig og faldt i Slaget ved Frede­ ricia 1849. Herlufsholm, der oprindelig var et stort Benedik­ tinerkloster og hed Skovkloster, ligger ved Susaaen 7é Mil fra Næstved og var i gamle Dage helt om­ givet af Vand, midt imellem Skovene: Raadmands- haven, Lammehaven, Friheden, Kohaven og Frede- rikslund, ialt 800 Tdr. Land Skov. Selve Gaarden bestod af flere større Bygninger. Først var der den gamle Klosterbygning, opført med Spidsgavle af røde Sten, som med sine fire Fløje var bygget sammen med Kirken, og saaledes med denne dannede en mindre Gaardsplads. Kirken var en forholdsvis stor Korskirke med spidsbuede Hvælvinger.. Bag ved Alteret stod en meget stor Marmorsarkofag, oven paa hvilken Herluf Trolles og hans Hustru Birgittes Sta­ tuer i fuld Legemsstørrelse laa; under Gulvet stod begges Kister i en Krypt. I en af Korsfløjene fandtes et stort Monument over den sidste af Slægten Gjøe.

Made with