FraMitStudenterOgTeaterLiv

59

Du gamle Liebenberg, ung i Sind! Skønt Haaret graaner om Kinden, Du er af Hjerte saa blød og lind; Bevægeligt er det som Vinden. Den Unge, Du favner med kærligt Mod, B li’er aldrig vred i Kalotten; Ak, hvis Du paa Penge lidt mer Dig forstod, Du kom ej saa ofte paa Potten. Liebenberg vedblev at være Pebersvend til sin Død. Da jeg besøgte ham første Gang 1846 boede han hos sin Broder Højesteretsadvokaten i Raadhusstræde. Han færdedes daglig i Foreningen, hvor han spiste til Middag og var en sikker Mand ved Sold, Fore­ drag og Fester. Han var en blød, kærlig Natur, svag af Karakter, men saa god, som Dagen var lang. Til Trods for hans Jernflid stod det sig kun smaat med hans øko­ nomiske Forfatning; han maatte ofte arbejde haardt for det Nødvendigste. Da han 1848 intet literært Ar­ bejde havde for og ikke kunde leve af de 200 Rdl., som han fik som Bibliotekassistent, oversatte han Raymunds „Der Verschwander“ (En Ødeland), som Hostrup saa bearbejdede og forsynede med Sange. Stykket gik paa Hofteatret 3 Aftner i Træk som Studenterforenings-Forestilling den 13de, 17de og 30de Marts 1849. Liebenberg spillede selv Kammer­ herre Klingen, Voltelen Kammerherreinden, G. Rode Grev Liliendal, P. Plum Bygmester Bagge, Lipke Stuepigen Lise, Mantzius Juveler Isaksen, P. Heise en gammel Bondekone, Collin-Lundh Hushovmester Palen, Th. Liebe Kronhjelm og jeg Tjeneren Henning

Made with