FraMitStudenterOgTeaterLiv

64 Den E kskomm unicerede e lle r Omvendelsens F ru g te r. Drama i 1 Optog. P e rs o n e rn e : Et Menneske. Jeg- En Drønnert (meget velklædt). Scenen forestiller et Værelse hos J e g , som sidder hensunken i lige saa dybe som mørke Tanker i Sofaen. Af og til høres Spurve kvidre udenfor Altanvinduet. Je g (alene): Hm ! Altsaa saa vidt kom det. Kunstnersamfun­ det, som jeg saa op til i min tidligste Ungdom, som jeg tænkte mig optaget i i mine lykkeligste Drømme, det er jeg optaget i — det vil sige, jeg er tvunget ind i det imod deres Vilje. De anerkender mig ikke som Medbroder, de vil ikke spise med mig! Og det er jo ikke blot dem, det er jo næsten alle, jeg støder bort med mine aparte pretentionsfulde Domme. Hvad skal det til? Kan jeg ikke holde min Kæft saa godt som andre? Ja, jeg skal holde Kæft; men tier jeg nu pludselig stille, saa tror de, der er noget under det, saa tror de, at jeg taler mere med mine journalistiske og literære Bekendte og virker imod dem, saa faar jeg Skyld for alle Bladartikler. — Nej, tale maa jeg, dels derfor og dels fordi jeg kan vist ikke tie stille. Men det maa være paa en anden Maade, det maa organiseres. Lad mig se, naar han spørger mig om det, saa siger jeg: ,Ja, det er ganske udmærket!“ Og naar han — ja, men det er sandt, han kan jo ikke lide det. — Nej, saa siger jeg — ja, men Død og Pine, hans Kone er nok begejstret for det — ja saa siger jeg, at det er Løgn, at jeg har sagt det, og til he n d e siger jeg — ja, men forleden Dag sagde jeg til ham , at h u n — o, jeg ulyk­ kelige, hvorledes skal jeg vinde mine Medborgeres Agtelse! (Ka­ ster sig fortvivlet om i Sofaen). M e n n e s k e t (kommer): Goddag, kære Ven! Hvad Pokker fejler Du? Du ser jo saa fortabt ud, som en umage Hanske. Je g (bliver liggende): Det er jeg ogsaa; men jeg har selv forskyldt det. Som Du ser mig her, ser Du mig udstødt af det menneskelige Samfund. M e n n e s k e t: Føj for Satan! Det er ikke rart.