FraMitStudenterOgTeaterLiv

68 han dernede vilde faa at se og derved komme til at mindes Vennerne herhjemme: Og naar jeg møder i Bondens Dør et Svin uden Børster, Rørt jeg mindes da vil Dig, min skaldede Gris. Voltelen, der varelsket og afholdt som faa, døde 1857 i sin Velgører Fabrikant Nobels Hus. Ved hans Grav ude paa reformert Afdeling af Assistens Kirkegaard blev sunget en Sang af G. Rode, hvori det hed: Ej blev han af Alder hvid. Kristian Mantzius boede paa en Kvist ved Nør­ revold, dér lærte jeg ham at kende. Altanværelset er blevet foreviget i et stemningsfuldt lille Billede af hans Ven, Maleren Carl Bloch, hvor Mantzius i Slobrok og med lang Pibe staar og ser ud over Volden. Til højre staar den perlemalede Pult, der havde tilhørt Poul Møller, og paa den en lille Gibs- buste af Dr. Ryge, medens Juels bekendte Kobber­ stik af Michael Rosing hænger paa Væggen over den. Ved Siden af Pulten stod en Bogreol og paa den modsatte Væg var der en grøntbetrukken Sofa med Bord. Foruden dette Værelse fandtes et Rum ved Siden under Taget, hvor Seng, Klædeskab m. m. fandtes. Heroppe samledes vi, en mindre Kres af Vennerne, hver Store-Bededagsaften, naar Klokkerne Ak! Den Pryd fik ej vor Ven; Men hans Sjæl har ingen Tid Anden Farve haft end den. Lys og ren den her tog Bo — Lys og ren gik den til Ro.

Made with