FraMitStudenterOgTeaterLiv

71 Faa har virket saa meget for Studenterforeningen som Mantzius til Trods for hans hyppige Fravæ­ relser fra København som Skuespiller og især som Oplæser saavel af alvorlige som humoristiske Ting. Da han i Efteraaret 1847 drog til Norge, samledes hans Venner en Aften ved et Gilde for ham hos Lars Mathiesen; Hostrup havde skrevet en Vise til den Aften, og i den hed det:

Og vi vil takke ham saa grumme pænt For al hans Dadera, :|: dadera, :|: dadada! Fordi han gjorde sig af os fortjent, Og sang for os — og for det tredie Hjalp os med vor Komedie.

Komedien, der sigtedes til, var En Spurv i Trane­ dans, hvori Mantzius havde spillet Konsul Varbjerg ganske fortræffeligt. Hostrups Bekendtskab gjorde jeg ved Prøverne paa En Spurv i Tranedans i Begyndelsen af Aaret 1846; jeg spillede Skomager Tokkerup og varetog tillige Regissør-Forretningerne. Hostrup var meget tilbageholdende og genert af sig, især naar han var sammen med mange, og sad ved Soldene helst ube­ mærket i sin lille Kres. Han har næppe nogensinde holdt en Tale i Studenterforeningen, men i vor lille Kres kunde han være overgiven og kaad som en Dreng, og hans store, klare Øjne, der fuldstændig beherskede hans ungdommelige Ansigt, straalede af Glæde. Som Student var han tidlig bleven forlovet med Kr. Mantzius’s Søster Henriette, til hvem han

Made with