FraMitStudenterOgTeaterLiv

81

vanskelige Tider, som f. Eks. da Frederik VII var død; samme Aar blev jeg hans Kollega i Senio­ ratet. Han var selvskrevent Medlem, naar der ned­ sattes en Komité for at forhandle vigtige og alvorlige Anliggender, som ogsaa naar lystige Foretagender forberedtes. Hostrup skrev til Vennen Nicolaysen i Norge; „Et nyt stort Lys har Foreningen faaet i Vilhelm Rode“. Som Taler rev han altid Tilhørerne med sig og var derfor en farlig Modstander paa Ge­ neralforsamlinger. Ogsaa som Visedigter var han nogle Aar meget produktiv; blandt hans Viser, der mindede meget om Helms’s, husker jeg navnlig Visen om Landmandsmødet 1852: „Ja Kors i Jan det var en Herlighed paa det Lav o. fr.“, som han skrev Aaret efter, at han var bleven Student, Visen om Bonden som „hverken holder af Professorer eller Levebrødsmænd,“ saaledes som Bondevennernes Stik­ ord dengang lød efter I. A. Hansens Recept. Tidt mødte han Lørdag Aften med en aktuel Vise, som han selv foredrog, medens Omkvædet blev istemt af alle Tilstedevævende. Han var den personlige Elsk­ værdighed, frisk, aaben, naturlig og trofast mod sine Venner. Christian Richardt var allerede i sit Rusaar en virksom Forenings-Poet og vandt snart Popula­ ritet. Hans store musikalske Sans gjorde, at han i Studenter-Sangforeningen som Tekstforfatter indtog en fremragende Plads; alt fra hans Haand var sang­ bart og lagt til Rette for Sangerne. Han var en tro­ fast Ven af Foreningen og har ikke blot ydet den Otto Zinck : Erindringer 6