FraMitStudenterOgTeaterLiv

85 1848 havde Hostrup skrevet den lille Pjece En Scene i Nyboder, der paa Frederiksborg blev spillet af Kr. Mantzius og kgl. Skuespiller Peter Knudsen, og som Akkompagnatør til Sangene fik de Hansen med. Baade Frederik VII og Grevinden fandt Behag i hans livlige Væsen og knyttede ham til deres snæv­ rere Hofkres. Naar Kammermusiken paa Udflugter og større Ture, som Sangforeningen gjorde, førte Taktstokken, passede han paa som en Smed, og jo flere Bevæ­ gelser og Trækninger, han gjorde med sit Ansigt, desto sikrere var vi paa, at alt gik, som det skulde. Han kunde bruse op, naar „en eller anden Herre sang i P-Dur“, som han kaldte det, og kunde da uden Personsanseelse bruge grove Ord, men kort efter var disse glemte i lutter Gemytlighed. Han elskede Studenterne og har tidt fortalt mig, at han ansaa det for en stor Lykke, at han var kommen i Forbindelse med dem. Han var som en Følge af sit hele Væsen Dus med de fleste af os. Ved en Sang­ forenings-Skovtur, der endte paa Fortunen, blev han særlig hædret med en smuk og morsom Gave, der bestod i en Punschekande af Porcellæn, særdeles smagfuldt dekoreret af van Deurs med Portrætfigurer af Sangforeningsmedlemmer og Prospekt af Silke­ borg, hvortil den sidste Tur var gaaet 1859. Paa en medfølgende Bakke var malet Frederiksborg Slot, et svensk Landskab, Svendborg, Kirsten Pils Kilde og et norsk Landskab. En morsom Vise af nkl. (Conrad Møller) endte med følgende Vers: