HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Vilhelm Jespersen

stand. Fra 1/4 1926 blev lønkontoret da skilt ud fra hovedbogholderi- direktoratet og etableret som et selvstændigt direktorat for kommu­ nens lønnings- og pensionsvæsen, og jeg blev af borgerrepræsentatio­ nen valgt til direktør for dette. Lønkontoret faldt naturligt i to afdelinger. Svarende hertil måtte man forvente, at hvis forholdene udviklede sig videre i samme retning som hidtil, måtte der fremtidig blive to kontorer i løndirektoratet. Selv om der endnu ikke behøvedes to kontorchefstillinger, ville jeg dog gerne have forholdene tilrettelagt således, at hver af de to afdelinger fik en ekspeditionssekretær i spidsen; hidtil havde der kun været en ekspeditionssekretær. Men det lykkedes mig ikke. O. Andersen sagde lige ud til mig, at jeg måtte opfatte direktoratets oprettelse som en per­ sonlig anerkendelse til mig fra kommunalbestyrelsen, men ikke som grundlag for andre stillingsændringer. Det var mig en skuffelse. Æ n ­ dringen til direktorat måtte nemlig nødvendigvis medføre forøget ansvar og arbejde også for andre end mig, og det kunne under de om­ stændigheder føles noget uretfærdigt, at jeg var den eneste, der fik fordel deraf. Fra mine medarbejderes side mærkede jeg imidlertid ikke nogen uvilje i den anledning, og jeg selv var naturligvis glad og taknemmelig mod alle dem, der havde været medvirkende i denne sag, og først og fremmest mod borgmester Hedebol. Helt uberørt af striden mellem borgmester Hedebol og hans modstan­ dere forblev jeg dog ikke. Da frk. Teisen lod piskeslagene regne ned, var der også snerter, der ramte mig. I personaleafsnittet i betænkningen fra sparekommissionen af 1921 blev der, som foran omtalt, fremsat en række mindretalsforslag med angivelse af, hvor store beløb hvert af dem drejede sig om; disse beløb havde jeg beregnet. Et af mindretalsforslagene gik ud på, at kommu­ nen, så hurtigt de gældende overenskomster tillod det, skulle gennem­ føre en fuldt nøjagtig efterligning af det private arbejdes satser; til oplysning om de beløb, det angik, havde jeg beregnet merudgiften ved nogle afvigelser fra det private erhvervs overenskomsters reguleringer opad og nedad, som flertallet imod indsigelse fra mindretal havde foretaget, og jeg havde derved fundet, at det beløb sig til ca. 400.000 kr. årlig i alt. - Alle disse mindretalsforslag lå på rad i betænkningen, man kan måske også sige: de stod som heste i en række spiltove og 98

Made with