HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Vilhelm Jespersen

danske regerings side udtalt ønske om, at København skulle sende nogle deltagere. Dette kursus blev afholdt netop på det tidspunkt, hvor marken styrtede mod bunden. Os danske gjorde det for så vidt ikke noget; vi havde rejsepenge med i dollars, hvoraf vi hver morgen vekslede det til dagens forbrug fornødne beløb til voldsomt stigende kurser. Kun den sidste morgen var det lige ved at gå galt; jeg havde ment at kunne klare mig med 4 V 2 milliard mark, men da taxachauf­ føren, som kørte mig til Stettiner Bahnhof, forlangte 3 milliarder for køreturen, blev beholdningen, som jeg skulle nøjes med til Warne- miinde, jo stærkt reduceret. Det gik dog, og jeg kom endda hjem med en milliard-seddel, som jeg kunne give borgmester Jensen til støtte for kommunens finanser. Men de stakkels tyskere, og ikke mindst de stak­ kels tyske tjenestemænd på fast gage! Der blev i de dage lagt et for­ svarligt grundlag, som Hitler senere kunne opføre sin bygning på. Dette optog naturligvis alles sind over al måde. Men mærkværdigvis kom der alligevel ikke så lidt belæring ud af foredragene på universite­ tet, samvær med tyske kolleger, besøg på kontorer og institutioner og indsamling af trykt materiale. Trods alt fik jeg således en lille smule kendskab til tysk personalevæsen ud af det. I de nærmest følgende år fik jeg magistraten til at tilstå nogle af mine medarbejdere nogle (meget beskedne) rejsetilskud, så vi også blev noget orienteret i svenske og franske forhold. Men England kendte jeg slet ikke noget til; jeg foreslog derfor borgmester Hedebol, at magistraten i stedet for at give mig honorar for min virksomhed for Frederiksberg-fællesudvalget skulle sende mig på en tjenesterejse til England. Formelt kunne dette imidlertid ikke lade sig ordne, men i realiteten fik jeg mit ønske op­ fyldt, idet jeg foruden mit honorar fik nogle ugers tjenestefrihed og de fornødne introduktionsskrivelser. Således udrustet tog jeg afsted i oktober 1927. Det viste sig, at intro­ duktionerne var i høj grad fornødne; men med dem i hænderne gik det meget let med at komme i forbindelse med de mennesker, der kunne give mig de oplysninger, jeg søgte. I øvrigt havde jeg den for­ nøjelse at opleve, at mit gode danske, men yderst beskedne sen-navn, takket være professor Otto Jespersen, i sig selv havde noget af en anbe­ falings karakter i England. Allerede ved mit første besøg på et engelsk kontor hændte det, at da den tjenstlige samtale var til ende, tog den embedsmand, jeg besøgte, mit visitkort op og spurgte, om jeg var i

104

Made with