HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Vilheh7i JesperseTi

trængte sig stærkere frem i bevidstheden. Vi lærte om stadig og usta­ dig ligevægt. En kugle, der ligger i en hul skål, er i stadig ligevægt; puffer man til den, kommer den ganske vist til at trille, men den ender med at falde tilbage i sit gamle leje. Vender man derimod skålen om og lægger kuglen på dens top, kan man nok få den til at ligge stille, men den er kun i ustadig ligevægt. Puffer man til den, så den triller, kommer den ikke tilbage af sig selv; man får besvær med at indfange den og på ny få den placeret. Mit arbejde var i permanent ustadig ligevægt, for så vidt man overhovedet kunne tale om ligevægt. Det var trættende. Jeg havde engang i borgmester Jensens tid, mens jeg endnu var kon­ torchef, forsøgt at echappere. Stillingen som inspektør (senere direk­ tør) for sygekassevæsenet var bleven ledig, og venlige mennesker hen­ ledte min opmærksomhed på den og tilføjede, at der ikke på forhånd var nogen, der var designeret til at skulle have den, hverken i eller uden for ministeriet. Jeg forhørte mig nærmere hos P. J. Pedersen, som allerede dengang var en stor sygekassemand; han havde også den op­ fattelse, at der ikke var nogen, som på forhånd var udset til at overtage stillingen, og jeg forstod på ham, at han ville støtte min kandidatur. Derefter gik jeg til departementschef Vedel og bad ham sige mig, om stillingen reelt var ledig for ansøgere udefra, eller om den skulle be­ sættes fra ministeriet. Som embedsmand vidste jeg godt, at sådan et spørgsmål kan man ikke vente at få uforbeholdent besvaret af rette vedkommende, men også at rette vedkommende, når han vil, godt kan give et embedsmæssig korrekt svar og dog gennem sin stemme­ føring eller på anden måde lade spørgeren få den ønskede oplysning. Jeg forstod på departementschefen, både på hans ord og på hans stem­ meføring, at der var fri bane for udenforstående. Så indgav jeg min ansøgning og gik til torsdagmodtagelsen hos ministeren, som dengang var dr. Krag. Han ikke blot tog venligt imod mig og hørte interesseret på mig, men han afsluttede audiensen med - ganske uprovokeret fra min side - at sige, at han anså mig for at have særlig gode kvalifika- tioer til den ansøgte stilling. Jeg forlod ham med det indtryk, at det var højst sandsynligt, at jeg ville få stillingen. Det var derfor unægte­ lig en overraskelse for mig, da jeg et par dage efter blev ringet op af min fætter Fr. Zeuthen, som dengang var nationaløkonomisk kon­ sulent i ministeriet, og af ham fik at vide, at jeg overhovedet slet ingen 112