HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Vilhelm Jesperseri

navn, nemlig Økonomidirektoratet, eller måske endnu bedre: Finans- direktoratet. Arbejdet i dette direktorat var mig ikke ukendt; jeg havde jo i en årrække været fuldmægtig og ekspeditionssekretær der, inden personalevæsenet blev udskilt til et selvstændigt kontor, og jeg blev chef for dette. Også efter at dette var sket, vedblev jeg at have­ føling med, hvad der foregik i hovedbogholderiet, fordi Schaarup og jeg hver dag drak eftermiddagsthe sammen og som gode venner talte om alt forefaldende. Jeg vidste, at Schaarup havde lagt kommunens regnskabsvæsen godt til rette efter linier, som jeg kunne være enig i, og jeg tænkte at dette lå fast, således at det var en nogenlunde rolig tilværelse, jeg ville gå ind til. Det ville blive et arbejde, som i høj grad drejede sig om tal, og tal har alle dage virket tiltrækkende på mig. Endnu et havde betydning for mig under disse overvejelser. Hvis jeg blev Schaarups efterfølger som direktør for stadens hovedbogholderi og revision, ville jeg også kunne påregne at få overdraget to bivirk­ somheder, som han havde haft, nemlig som administrator af kommu­ nens brandforsikringsfond og som revisor i Københavns havnevæsen. Derved ville jeg blive i stand til uden tab, og endda med en mindre fordel, at kunne opgive mit hidtidige bierhverv som kritisk revisor for skole- og ungdomshjem. Det var min virksomhed som borgmester Jen ­ sens sekretær i bestyrelsen for Flakkebjerg og Landerupgaard, der havde ført til, at jeg i sin tid af det pågældende ministerium fik tilbudt stillingen som kritisk revisor, ved hvis overtagelse jeg opgav sekretær­ hvervet for Flakkebjerg og Landerupgaard. Oprindelig lagde det nye hverv ikke stærkt beslag på mig. Men det gik her som i så mange andre forhold således, at tingene efterhånden blev mere indviklede, og jeg var nu lidt besværet af hvervet og ville gerne afgive det. Det ville altså kunne lade sig gøre, hvis jeg blev Schaarups efterfølger. Borgmester Hedebol tog godt imod min henvendelse; det var åben­ bart, at han gerne ville have, at jeg skulle søge stillingen. Men han ville ikke give slip på mig ved personalevæsenet; han ville have, at jeg indtil videre skulle forene stillingen som direktør for hovedbogholde­ riet med ledelsen af personalevæsenet. Vi skulle så se at finde en dygtig mand, der kunne blive kontorchef og som sådan aflaste mig. Om alt gik vel, kunne han efterhånden gøre min deltagelse i arbejdet med personalesagerne overflødig og - ligesom jeg i sin tid - få kontorchef-

114

t