HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

stillingen ændret til en direktørstilling. At borgmester Hedebol gerne ville have mig til direktør for hovedbogholderiet, lagde han ikke skjul på, men det blev på den anden side klart, at jeg ikke kunne få ham rokket fra sit forlangende om, at jeg i alt fald foreløbig skulle beholde ledelsen af personalevæsenet. Derved blev det unægtelig noget tvivl­ somt, om jeg ville opnå nogen arbejdslettelse ved at ga over til hovedbogholderiet. Jeg var derfor meget i tvivl og ventede længst mulig med at træffe bestemmelse. Men borgmester Hedebol insiste­ rede, og til sidst accepterede jeg og indgav min ansøgning den dag, ansøgningsfristen udløb. Jeg blev så valgt til direktør for stadens hovedbogholderi og revision fra 1/10 1930. I magistratens indstil­ lingsskrivelse til borgerrepræsentationen udtaltes det, at jeg havde erklæret mig villig til indtil videre i forbindelse med mine nye forret­ ninger at varetage ledelsen af løndirektoratet. I tilslutning hertil blev stillingen som direktør for lønningsvæsenet nedlagt og i stedet blev der oprettet en kontorchefstilling. Men direktoratet som sådant vedblev at bestå; det blev ikke på ny reduceret til et kontor under hovedboghol- deridirektoratet. Min første opgave var at få den nyoprettede kontorchefstilling besat med en, der i hovedsagen kunne overtage mit hidtidige arbejde som direktør og selv senere blive direktør. Efter de udvandringer, der havde fundet sted fra løndirektoratet, mente jeg ikke at have manden inden for dettes egen stab. Men jeg ville nødig slå stillingen op uden at være sikker på, at der blandt ansøgerne ville være i alt fald en, som jeg mente ville kunne gøre fyldest. For at vinde klarhed tog jeg kommu­ nens tjenestemandsfortegnelse frem og gik de pågældende klasser igennem navn for navn. Under denne gennemgang standsede jeg ved et navn, hvis indehaver - fuldmægtig i kommunens statistiske kontor, cand.polit. Knud Dalgaard - jeg ganske vist ikke kendte personlig, men som jeg havde hørt godt omtalt. Uden at han vidste noget om det, søgte jeg yderligere oplysninger om ham, - blandt andet hos hans tid­ ligere kontorchef, Dahlgaard, der nu var indenrigsminister, men som over for en forhenværende kollega i kommunens tjeneste var så ufor­ andret og ligetil, som sad han endnu i sit gamle embede, - og alt hvad jeg hørte, bekræftede mig i troen på, at Dalgaard måtte være man­ den. Så fik jeg underhånden henledt hans opmærksomhed på denne 115