HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

3 7 år i Københavns kommunes tjeneste

adskillelse mellem direktoraterne ikke var gennemførlig i øjeblikket, vi måtte se tiden an. Jeg måtte så trøste mig med, at det store slid blev taget af Dalgaard, og at samarbejdet mellem ham og mig var fortrin­ ligt, både i saglig og personlig henseende. Det nye direktorat, som jeg overtog, bestod af tre afdelinger: hoved­ bogholderiet (omfattende budgettet, regnskabet samt administration af forskellige fond m .m .), kommunens lån og den administrative re­ vision. De første to afdelinger var organiserede som kontorer, hvert med sin kontorchef i spidsen. Den administrative revision lå derimod meget uklart i organisatorisk henseende. Mens Jessen var direktør og Schaarup kontorchef, var Schaarup leder af revisionen, men det kunne næppe siges om den nuværende kontorchef for hovedboghol­ deriet, og det ville være principielt betænkeligt, fordi revisionen også skulle revidere hovedbogholderiet. Noget af det første jeg gjorde, var derfor at få slået fast, at den administrative revision var en selvstæn­ dig afdeling under direktoratet, og at den havde samme revisionspligt over for direktoratets to andre afdelinger som over for kommunens øvrige administration. Men så var der spørgsmålet om revisionens ledelse. Som forholdene var ved direktørskiftet, måtte de 5 administrative revisorer, der alle havde direkte referat til direktøren, siges at være selvstændige uden anden ledelse end den, som direktørens øvrige forretninger kunne levne ham tid til. Det var indlysende, at dette var en utilfredsstillende ordning, og Schaarup havde da også været inde på tanken om at få en særlig chef for revisionen. Men der var personlige vanskeligheder. De 5 revisorer var normerede som fuldmægtige, hvilket var en meget lav normering, både i sig selv og i sammenligning med normeringen af borgerrepræsentationens revisorer, der benævnedes de kommunale revisorer. Det var derfor et almindeligt og forståeligt ønske, at de alle 5 skulle rykkes op i en højere lønklasse; men dette ønske kunne ikke ventes opfyldt, hvis der oprettedes en særlig ledelse. Hvis man allige­ vel ville oprette en sådan ledelse, var der den vanskelighed, at når en skulle være chef, måtte denne stilling besættes med den yngste af revi­ sorerne som den bedst kvalificerede, og dette ville være meget hårdt, navnlig for den ældste af dem. Schaarup tumlede derfor også med den tanke at undlade at oprette en chefpost, men i stedet for få to over-

117

Made with