HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

handledes et forslag til en ny slagtehal, den såkaldte Kødby, som skulle koste noget lignende, og meget andet var på vej til bevilling. For finansledelsen måtte dette give anledning til bekymring på dob­ belt måde. Man måtte være betænkelig ved de store udgifter til renter og afdrag, som påbyrdedes fremtiden, og man måtte spørge, om det virkelig ville være muligt for kommunen at låne alle de mange penge, som bevilgedes. Da det sidste spørgsmål angik nutiden, måtte det siges at være det mest presserende. Dertil knyttede sig yderligere den ube­ hagelige omstændighed, at man ikke kunne sige med bestemthed, hvor meget der skulle bruges til enhver tid. Til alle arbejder blev be­ villingen givet straks med sit fulde beløb, uanset om arbejdet skulle strække sig gennem flere år; tempoet bestemte den pågældende insti­ tution eller magistratsafdeling selv. Finansborgmesterens mulighed for at bremse farten lå alene i, at han i den samlede magistrat kunne mod­ sætte sig bevillingsforslagene; men det var ikke let. Jeg talte med borgmester Hedebol om det. I alt væsentligt var han selvfølgelig fuldt på det rene med, hvorledes sagen lå. Men hans posi­ tion var ikke stærk. Da jeg i sin tid sagde til borgmester Jensen, at jeg anså Peder Hedebol for mere rodfast i partiet end P. J. Pedersen, havde jeg nok ret i øjeblikket, ellers var Hedebol vel ikke bleven valgt til fi- nansborgmester. Men i min konklusion: at Hedebol som borgmester ville få forholdsvis let ved at få sagerne gennemført efter sin vilje i par­ tiet, havde jeg afgjort taget fejl. Således som forholdene udviklede sig, var O. Andersen mere og mere blevet hans modstander, og når O. An­ dersen og P. J. Pedersen stod sammen, var de stærkere end Hedebol. Dette gjaldt fremfor alt, når spørgsmålet var om bevillinger, der kunne lette arbejdsløsheden. Heller ikke fra de konservative fik borg­ mester Hedebol nogen støtte for sine bestræbelser for at holde igen; bortset fra de sager, hvor de konservative havde modgående parti­ interesser (boligbyggeri m .m .), stemte de altid for bevillingerne; det var jo også i de erhvervsdrivendes interesse. Borgmester Hedebols stilling var således vanskelig. Men han var glad ved, at jeg bragte spørgsmålet på bane, og han bad mig skrive om det. Det gjorde jeg i to betænkninger af 21. januar og 4. marts 1931, hvori jeg gav en talmæssig fremstilling af sagen og henledte opmærk­ somheden på, at det kunne blive vanskeligt at skaffe de fornødne mid­ ler gennem lån. Borgmesteren modtog disse betænkninger med stor 119