HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Mikael Venge

åbenbart har været delte meninger om i samtiden. At den fra grev Christoffers side fremhævedes som et særligt kup, da hans kansler og rådgiver, mester Melchior, i begyndelsen af august skrev til Christian I I ’s datter i Nederlandene, er let begribeligt.10 Vel ikke mindst af denne grund raser Poul Helgesen mod borgernes forræderiske færd, der skyldtes »lutter lyst til at styrte slottets høvedsmand, hr. Johan Urne, og samtlige rigets adelsmænd i fordærv«, mens Johan Urne selv fremtræder uskyldshvid. Denne udtalte tendens forhindrer dog ikke, at Skibbykrønikens skildring af begivenhederne i øvrigt indeholder mange pålidelige træk, der bekræftes af Danzigs gesandt Jakob von Barthens mere udførlige rapporter. Heraf fremgår det, at bystyret i den vanskelige situation forsøgte at gardere sig ved at slutte overenskomster til begge sider. Under indtryk af grevens raske fremgang, men inden overgivel­ sen af Søholm, rigsrådets hovedmand Anders Billes private fæstning, lovede bystyret og rigsrådets repræsentanter, Joachim Rønnow og Johan Urne, den 2. juli hinanden at stå last og brast, indtil Christian II var blevet befriet og altså så længe, situationen var uafklaret.11 Sam­ tidig sikrede man sig en tre ugers stilstand med grev Christoffer. Også bystyret i Helsingør, hvis dispositioner Jakob von Barthen fulgte på nærmeste hold, havde sikret sig en betænkningstid på 14 dage. Denne tøvende og usikre diplomatiske balance varede imidlertid ikke længe. Den 7. juli kunne borgmester Jürgen Wullenwever i Lü­ beck meddele, at udsendinge fra Københavns magistrat havde indfun­ det sig i grevens lejr.12 Det kan være stilstandens indgåelse, der sigtes til, men Wullenwever var i hvert fald ikke i tvivl om, at københav­ nerne ville falde til patten, og hans forventninger blev heller ikke gjort til skamme. Kort efter mødte en ny, talstærk delegation i grevens lejr. Den bestod af den samlede magistrat, to borgmestre og fire rådmænd, samt hele 14 udvalgte borgere. Denne talrige forsamling, der ydermere var udstyret med fuldmagt fra alle lavenes oldermænd, ville næppe være draget til Køge, hvor greven havde opslået sit hovedkvarter, uden at der på forhånd var etableret en god forståelse mellem parterne. Hvad denne forståelse gik ud på, skinner glimtvis igennem. Den 13. juli forpligtede borgerne sig til at overgive deres by til greven den følgende torsdag, den 16. ju li,13 altså længe inden stilstanden udløb og uden hensyn til aftalen med

12