HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anm eldelser

havn blev efterhånden underkastet den lov, der siger, at når antallet af synspunkter, der med effekt gøres gældende i en beslutningsproces, tenderer mod uendelig, tenderer antal­ let af effektive beslutninger mod 0. I dette vakuum opstod det fænomen, man kunne betegne som byplanlægning ved selv­ tægt. Dets fornemste monument er Fristaden Christiania. Alfred Wassard argumenterer fyldigt for sit standpunkt i denne sag: at Christiania burde have været ryddet - senest i 1976. Men pointen er jo, at Københavns kommune reelt var uden indflydelse - fordi grundejeren var staten. Det må have været surt for byplanborgmesteren. Sødt - både for Alfred Wassard og for borgerne - var til gengæld det store arbejde for restaurering af byen indenfor voldene, der udførtes i årene 1962-78. Her havde borgme­ steren at gøre med mindre genstridige grundejere og nåede resultater, som han har lov at være stolt af. Når vi i dag går i de gamle gader med de smukke huse, kan vi for et øjeblik glemme, at København er en by i forfald. Erik Stig Jørgensen Nutidens museumsinteresse stiller i stigende grad krav til aktiv formidling. De senere års store særudstillingsaktiviteter har tiltrukket et stadigt større publikum, og folk strømmer ind i udstillingsrummene, medens der kan være lovlig stille i salene, hvor de permanente samlinger vises. De traditionelle håndkataloger med nummerfortegnelse og spartanske oplysninger er lidet meddelsomme eller inspirerende, og det er naturligt, at museumsfolk belært af erfa­ ringer fra udstillingsformidling tilsvarende kaster lyset på de grundlæggende samlinger. I 1986 har to af vore markante »enmandsmuseer«, Thorvaldsens Museum og J. F. Willum- sen Museet, hver udgivet en bog, der giver baggrundsviden for besøg i deres samlinger. På Thorvaldsens Museum har Dyveke Helsted, Eva Henschen og Bjarne Jørnæs skre­ vet en bog, der koncentrerer sig om billedhuggerens liv og arbejde, medens Thorvaldsens forskellige samlinger af anden kunst berøres mere perifert. Efter en interessant indled­ ning, som mere generelt behandler skulpturens væsen og vilkår, følger en gennemgang i syv afsnit af Thorvaldsens liv, og derefter som en tekstet billedbog et udvalg på 75 arbej­ der fra museet. Desuden findes en kronologisk oversigt over billedhuggerens levned samt navneregister og litteraturfortegnelse. Thorvaldsens liv hører til de gode skæbnehistorier. Tvunget af økonomiske omstæn­ digheder stod Thorvaldsen på nippet til efter 6 studieår i Rom at vende hjem til Køben­ havn, hvor hans evner uundgåeligt ville være druknet i det herværende kunstnerisk meget trange milieu. En engelsk bestilling på hans første store skulptur, »Jason«, indløb ved et lykketræf i den 11. time, og fra dette tidspunkt udfoldede han på internationalt plan sit talent i flyvende fart. Beskrivelsen af Thorvaldsens liv og hans kunstneriske udvikling er velskrevet, præcis og fuld af oplysninger. Forfatterne øser af et indgående kendskab til samtidige kilder, og »Thorvaldsen« af Dyveke Helsted, Eva Henschen og Bjarne ]ørnæs. Udg. af Thorvald­ sens Museum, København 1986. 113 s. 150 kr.

152

Made with