HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anmeldelser

at det på nogen made fremhæves - at de faste anlæg, der krævedes, til i hvert fald en betragtelig del af skibsbyggeriet, var ret beskedne. De fremlagte skibslister - som jo specielt omfatter de københavnske værfters produk­ tion - er helt åbenbart en værdi ved værket. Hvis man ellers kan stole pa dem. Man kunne have ønsket mere præcise kildehenvisninger, men især en redegørelse for forfatte­ rens overvejelser om materialets bærekraft og repræsentativitet. Det gælder også og ikke mindst det store toldmateriale. Der tages forbehold over for dets fuldstændighed, men i meget generelle vendinger og i øvrigt på en pudsig indirekte made bd. II s. 209, hvor det siges, at tallene for Egernførde er relativt høje, fordi der er bevaret et usædvanlig godt materiale i stadsarkivet dér. Nar det gælder kildeforholdene, har forfatteren i øvrigt overset, at der faktisk findes bevaret arkivalier fra de ældste kommercekollegier (1670-1731), i Københavns Stads­ arkiv. Et af bogens resultater er, at den tegner et billede af skibsbygningsaktivitetens forde­ ling på landsdelene, et billede hvor København og hertugdømmerne udviser en betydelig aktivitet, hvor regeringen favoriserer København, medens de danske provinsbyer hen­ lever i almindelig ynkelighed. Dette billede er velkendt på andre områder også. Men måske kunne man præcisere det lidt. Det forekommer på grundlag af kapitlerne om de københavnske værfter, som om det københavnske skibsbyggeri var indrettet på den halv­ statslige kompagnihandel og det statsstøttede defensionsskibsbyggeri - og det beror vist ikke blot på skævheden i kildematerialet (?) - medens skibsbyggeriet i hertugdømmerne blomstrer ganske uafhængigt af dette. Den del af den københavnske handelsflåde, der ikke var defensions- eller kompagniskibe falder imidlertid noget uden for Knud Klems statscentrerede synsfelt og kildemateriale, og den kommer lidt sidelæns ind i fremstillin­ gen i forhold til de statslige bestræbelser. Tabellerne bd. II s. 118 ff viser imidlertid, at den københavnske handelsflåde gennem hele perioden overvejende bestod af skibe bygget uden for byen: en øjensynligt faldende del, mest små skibe, bygget i den danske provins, en betydelig del fra hertugdømmerne, og en under krigene især helt overvældende andel udenlandsk byggede - som vel i øvrigt for en del mest pro forma førte dansk flag. Med de mange relativt korte, velskrevne kapitler og de talrige illustrationer er bogen indbydende. Men for en faglig betragtning savnes som antydet en nøjere formulering af emnets forskellige sider og en kritisk gennemgang af kildematerialet. Bogen er forsynet med et personregister, men hvorfor ikke med et register over skibs- navne? Henrik Gautier

Tinne Vammen: Rent og urent. Hovedstadens piger og fruer 1880-1920. 296 s. ill. Gyldendal 1986. Kr. 248.

I kvindehistoriens første store arti adskilte publikationerne sig i indhold fra den »alminde­ lige« forskning. Men udstyr, skrivemåde og det videnskabelige apparat var som vanligt. Frygten for, at arbejdet ikke skulle virke meriterende var vel også reel nok. I de senere år har kvindeforskere gjort et betydeligt arbejde for, at deres resultater skulle nå ud til en

157

14