HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Mikael Venge

de københavnske borgeres skridt. Allerede den følgende dag meddelte han glædestrålende hertug Albrecht af Mecklenburg: »I går flaskede det sig med København og greven«.15 Desværre er det kun københav­ nernes forpligtelser, der er bevaret, mens de løfter fra grev Christof­ fer, delegationen drog hjem med, er gået tabt. Af andre kilder frem­ går dog, at greven lønnede københavnerne rundhåndet. Jakob von Barthen skriver blot, at grev Christoffer skænkede kø­ benhavnerne store friheder og privilegier, men i Skibbykrøniken hed­ der det, at byen København fik overdraget det omliggende land in­ denfor en mils omkreds. Poul Helgesen har sikkert ret. Også tidligere havde København formået at udnytte en krigssituation til at afpresse regeringen territorielle indrømmelser. Efter byens overgivelse i 1524 havde den fået overladt en vandmølle ved Rosbækken, der løb ud i Øresund nord for byen, omtrent hvor Tuborg nu ligger. Til denne mølle hørte både en have og nogle engarealer.16 Københavnerne var (som hele menneskeheden i 1500-tallet) først og fremmest jordbrugere og kvægavlere og naturligvis stærkt interesse­ rede i at sikre sig arealer til græsning. Det følgende år gik deres hede­ ste ønsker i denne retning i opfyldelse. Mens Skåne stod i flammer under Søren Norby-oprøret 1525, viste regeringen sig villig til at over­ drage København landsbyen Serridslev, hvis marker strakte sig op til Rosbækken. På denne måde fik københavnerne rådighed over et stort samlet areal nord for byen. I 1527 fik de ydermere overladt den vand­ mølle, der lå ved stranden syd for byen. De store udvidelser af byens territorium begrundedes med, at bor­ gerne af hensyn til Københavns forsvar havde opstemmet engene udenfor byen med vand - oprindelsen til den nuværende kæde af søer, der skærmer den gamle bydel. Det har uden tvivl været disse nyer­ hvervelser, som byen fik bekræftet af grev Christoffer og måske endda udvidet yderligere. Af andre mulige gunstbeviser kan man tænke på en senere bemærkning af Wullenwever om, at københavnerne havde betinget sig, at de måtte rive slottet ned - hvad Wullenwever dog efter overgivelsen fandt mindre hensigtsmæssigt og alt for besværligt - samt få indflydelse på kongevalget, dvs. en politisk indflydelse, som den rigsrådet hidtil havde haft, og som Malmøborgerne under Jørgen Kock allerede havde tilkæmpet sig.17 Denne politiske indflydelse kunne grev Christoffer, der i dette

14

Made with