HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anm eldelser

omkring den kunstneriske udformning af ideen. Frihedsstøtten står på grænsen mellem gammelt og nyt. De demokratiske ideer bag dens opførelse varslede nye tider. Men tan­ kerne fik traditionelle former. Støtten er tydeligvis blevet til ved et samarbejde mellem flere forskellige kunstnere. Men da kunstnerne har brugt det samme symbolsprog, er resultatet et harmonisk hele. Karin Kryger gennemgår samtlige symboler og understre­ ger, at tegn af denne type også kunne misbruges og få en uforudset og endog farlig betyd­ ning. Grunden til at den personificerede Frihed ikke findes på Frihedsstøtten er, at Fri­ hedens kendetegn, frygerhuen, umiddelbart før Støttens opførelse var taget til indtægt af den franske revolution. - Karin Krygers bog er både rigt og godt illustreret og forsynet med en fyldig litteratur­ liste. For første gang offentliggøres desuden hele den bevarede, men ikke nødvendigvis fuldstændige liste over Frihedsstøttens subskribenter. Skal man kritisere noget, er det nærmest at Karin Kryger i modsætning til Helge Nielsen er tilbøjelig til at forklare tin­ gene for grundigt! Det ville dog have været rart med en lidt bedre korrektur. Bemærk­ ninger som i »1900-tallet, efter Napoleonskrigene« eller i »1972, 150-året for grundstens­ nedlæggelsen«, er lidt forvirrende. Definitionen på demarkationslinien som en linie uden om byen, inden for hvilken der ikke måtte opføres blivende huse, er derimod ganske sød. - Karin Kryger har blandt de mange fine citater, som indleder hendes kapitler, en be­ mærkning fra en hr. Turesen, der i 1890 så Frihedsstøtten som et udmærket symbol pa friheden: Himmelstræbende og ikke særlig solid. Hun giver ham ret og fortsætter, at vi må passe godt på vores Støtte og på dens budskab. Det har både hun og Helge Nielsen gjort deres til, at vi vil. Ulla Kjær Vesterbro-registranten må først og fremmest betragtes som et væsentligt bidrag til plan­ lægningen af den fortsatte byfornyelsesindsats i kvarteret, hvor boligmassens generelle forbedring med hensyn til lys, luft og tekniske installationer stadig trænger sig pa. Man står i de københavnske brokvarterer over for problemer, der - om end i mindre malestok - også gør sig gældende i de større provinsbyer. Det ret massive udlejningsbyggeri, un­ dertiden betegnet »den gra boligmasse«, der voksede frem i takt med industriens stigende arbejdskraftbehov fra slutningen af forrige århundrede, har været forbundet med sa mange negative træk, at bulldozer-løsningen kunne virke tiltrækkende - ikke blot ud fra økonomiske betragtninger. Opfattelsen er imidlertid blevet stedse mere nuanceret. Ikke mindst nyder den generelle byggetekniske standard almindelig anerkendelse. I den for­ bindelse kan der være grund til at henlede opmærksomheden pa de analyser, som Århus kommune - til dels i samarbejde med Boligministeriet og Statens Byggeforsknings Institut m. fl. - har gennemført for de ældre forstadskvarterer og publiceret i bygningsregistran­ ter. Heri vurderes såvel bebyggelsens arkitektur og miljøværdier som den egentlige til­ Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København I-II. Fredningsstyrelsen. Miljøministeriet 1986. I alt 523 s., ill. Kr. 140.- pr. bind.

164