HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anmeldelser

stand, og den sammenfattede bevaringsværdi anskueliggøres på oversigtlige klassifika­ tionskort. Et eksempel på et godt værktøj for den byfornyelsesindsats, stat og kommuner i fællesskab har til opgave at fremme, og som der i region- og kommuneplaner udstikkes retningslinier og rækkefølge for. For hovedstaden har det skortet på en gennemgribende planlægning af byfornyelsen og byudviklingen i det hele taget, trods flere tilløb. For den indre by ligger det dog i prin­ cippet fast, at hensynet til den eksisterende, historiske bebyggelse skal prioriteres højt, men en sådan målsætning er (endnu) ikke formuleret for brokvartererne. I overensstem­ melse med begrebet bevarende sanering, der i 1959 vandt indpas i saneringsloven, og be­ stemmelser i byggeloven er der på Vesterbro gennemført en række karréudhulinger eller gårdrydninger bag bevarede forhusrækker, men saneringsindgrebene, der fortrinsvis har fundet sted uden for det registrerede område, opviser også massive totalsaneringer, der har givet plads for friarealer eller mere eller mindre velintegreret nybyggeri. Med den foreliggende registrering af det indre af Udenbys Vester kvarter, i alt ca. 450 ejendomme ældre end 1940 og overvejende opført i perioden ca. 1850-1910, er der bragt et mere kvalificeret grundlag til veje for den fortsatte byfornyelse i området. Frednings­ styrelsen peger ikke direkte på, hvilke bygninger man anser for mest værdifulde, ej heller vurderes bygningernes aktuelle tilstand. Man sigter klart mod helheden - bevarelsen af områdets særegne og homogene karakter som eksponent for en historisk epoke. Værket indledes med et fyldigt historisk afsnit om forstadens opståen og dens hastige vækst efter tilbagerykningen af demarkationslinien i tilknytning til Københavns gamle befæstning i 1852. Derefter følger en gennemgang af etagebyggeriets karakter og stilisti­ ske præg - i senklassicismens og historicismens udtryksformer. Selve registranten er dis­ poneret i 14 områder, hvortil udtegnede oversigtskort knytter sig. Den specifikke for­ historie for delområderne er illustreret med en række ældre fotografier, som bl. a. gør det muligt at følge Vesterbrogades gradvise omkalfatring; den tidligere bebyggelses mere beskedne dimensioner erkendes nu kun undtagelsesvis som i »Sorte Hest« og Det kgl. Skydeselskabs bygninger, der i dag huser Københavns Bymuseum. I behandlingen af den enkelte ejendom indtager facadearkitekturen en fremtrædende plads, der understreges af det stramt beskårne billedmateriale og den afrundende »bemærkning«; desuden anføres de historiske data vedrørende opførelsen og i en del tilfælde plantypen. Blandt registrene kan man fremhæve det nyttige 3-delte navneregister, omfattende henholdsvis bygmestre, bygherrer og øvrige personer, og den uundværlige, alfabetisk ordnede adresse-nøgle, man ofte nødsages til at gribe til for at orientere sig i værket. Et samlet, detaljeret over­ sigtskort ville også have hjulpet på overskueligheden. Som helhed er der dog tale om et i alle henseender præsentabelt værk, og der ydes en grundig pædagogisk indsats for at vende opfattelsen af såvel husenes generelle værdi som områdets specielle karakter i positiv retning. Vesterbro-registranten henvender sig natur­ ligvis til Københavns kommune, der som byggemyndighed skal træffe den endelige af­ gørelse om områdets fremtidige skæbne, men man kunne også ønske, at de lokale beboere stiftede bekendtskab hermed. Gennem bearbejdningen er der skabt overblik over udvik­ lingen og et solidt grundlag for lokalhistorisk engagement. Hanne Christensen

165