HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Danmarks hovedstad

gift med en søsterdatter af den tidligere Roskildebisp, Lage Urne, (og af Johan Urne) og som belønning var blevet forlenet med Selsø, endnu en af bispestolens talrige herregårde. Det har givetvis været en stor fristelse for Johan Urne at slutte sig til sine standsfæller nede i byen, der allerede havde accorderet med grev Christoffer og tilsyneladende befandt sig vel ved det. Det kunne ikke undgå at gøre indtryk på ham, hvad Anders Bille og de andre over­ løbere næppe tav stille med, at det samme røre, grev Christoffers an­ komst havde givet anledning til på Sjælland, og som havde været en hovedårsag til adelens hurtige underkastelse, havde bredt sig til Fyn, og at Rygård, Johan Urnes fædrene gård, var blevet plyndret.25 Hertil må føjes den væbnede trussel, som grevens tropper udgjorde mod slottet. Selv om grev Christoffer endnu ikke havde bestået nogen militær styrkeprøve af betydning, opfattede Johan Urne øjensynligt hans nærværelse som en vældig overmagt. Om »store hug« var der ikke længere tale. Under indtoget den 16. juli forholdt Johan Urne sig aldeles passiv. Først de balstyrige troppers hestetyveri den følgende dag gav anledning til, at han lod slottets svære skyts skyde løs. Kano­ naden traf overraskende grevens profos, der åbenbart havde deltaget i løjerne, skønt hans opgave ellers bestod i at holde styr på tropperne.26 Ham kan vi ikke have ondt af. Efter denne episode må stilstanden af begge parter være blevet be­ tragtet som ophævet. Greven traf forberedelser til at storme slottet eller foregav i hvert fald at gøre det. Slotsholmen havde man adgang til, hvad bortførelsen af slottets hingste røbede, selv om slottets artil­ leri rigtignok kunne gøre opholdet her ubehageligt. De sjællandske bønder fik ordre til at levere knipper af ris og kvas, som skulle kastes i den indre voldgrav, der ligesom selve det gamle Københavns slot fjæler sig under det vældige Christiansborg og den nuværende slots­ plads.27 Om tanken var at foranstalte et kæmpebål og ryge slottets for­ svarere ud eller blot at give stormtropperne lejlighed til at færdes tør­ skoet, skal vi lade usagt. Men hvis risknipperne virkelig er begyndt at hobe sig op inde ved Højbro, har de selvsagt virket yderligere demora­ liserende på Johan Urne og hans folk. Når der lørdag aften eller nat atter blev »skudt mægtigt« fra slottet ind mod byen,28 kan det hænge sammen med forberedelserne til en storm. Både den nøje underrettede Jürgen Wullenwever og Danzigs

17