HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Danmarks hovedstad

Karmelittermunken Poul Helgesen havde søgt ly i Roskilde, hvor også gråbroderen Peder Olsen i al stilhed drev sine historiske studier. Begge håbede på et mirakel, der ville frelse den katolske kirke fra lutheraner­ nes onde anslag. Deres spinkle forhåbninger knyttede de til enkelte rigsråder, der holdt fast ved det gamle og endnu kunne tænkes at værne de sidste rester af katolicismen. Blandt disse rigsråder var Johan Urne, der som slotshøvedsmand i København havde været virksom for at genoprette den katolske gudstjeneste i Vor Frue kirke efter billed­ stormen den 27. december 1530.32 Poul Helgesen og Peder Olsen lånte hinandens optegnelser på en ikke nærmere gennemskuelig måde. De samme oplysninger og den samme tendens går igen hos begge. Overgivelsen af Københavns slot er omtalt i den såkaldte Roskilde- årbog, der er skrevet omkring 1550 og bygger på dette samarbejde. Her hedder det, at Johan Urne overgav slottet på selve St. Jakobs dag, altså den 25. juli,33 og denne dato overtog Arild Huitfeldt i sin »Chri­ stian IIFs Historie«.34 Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at Henrik Smith har ret i, at overgivelsen fandt sted tidligere. Liibeckeren Rei­ mer Kock, der selv deltog i begivenhederne, henfører ligeledes i sin krønike overgivelsen til den 23. juli,35 den ene og i grunden den natur­ ligste af Henrik Smiths dateringer. Indtil andet foreligger, vælger vi at holde fast ved den. Disse krøniker fra samtiden eller årtierne efter fejden afviger ikke blot, hvad angår datoen, men også i synet på kapitulationen. Man for­ nemmer et tydeligt ekko af partidannelserne under fejden. Henrik Smith, der havde tilhørt borgerpartiet, skriver kort og godt, at Johan Urne overgav slottet »uden sværdslag«, og at han »straks lod føre af slottet alt, hvad der tilhørte ham«. Sympatien er åbenlyst ikke med den adelige høvedsmand, der hyttede sit eget skind. Vi må huske, at 1500-tallets lensmænd var forpagtere af lenet, og at forråd og inventar undertiden hørte med i forpagtningen. Da Køben­ havn overgav sig til Frederik I ’s tropper den 6. januar 1524, førte den daværende høvedsmand, Henrik Gøye, slottets kostbare tapeter og en mængde silke, fløjl og guldindvirkede tøjer med sig, hvad hans enke mange år senere måtte udlevere.36 Tilfældet er måske ekstremt, men det lille træk, Henrik Smith har bevaret, virker troværdigt, da vi netop har set Johan Urne reagere stærkt mod plyndringen af slottets stalde, der ramte ham selv økonomisk.

19