HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Mikael Venge

gen brugte åbenbart ikke datomærkning!), og penge til sold manglede heller ikke. Hvis det kneb, ville Johan Urne skyde til af sine egne mid­ ler. Hvis de slap op, havde Johan Oxe deponeret 10.000 gylden og hans søn, Jørgen Urne, 5.000 gylden i to kister. Når de engang var tømt, ville hr. Johan udstede veksler. Tilsyneladende var der ingen grænser for, hvad Johan Urne ville gøre for at overtale knægtene til at forsvare slottet. Hvis greven bød mere i sold, ville han give endnu mere. Alligevel deserterede 90 lands­ knægte, hedder det mismodigt. Forklaringen får vi til sidst. De havde deres kister, ægtehustruer og skøger nede i byen. Marne-slaget vandtes af Paris’ taxa’er, siger man. Her var det øjensynligt de københavnske horehuse, der viste sig uimodståelige. Overgivelsen af København førte snart til, at hele det østlige Danmark hyldede grev Christoffer, og under resten af borgerkrigen residerede han på Københavns slot som det danske riges regent og statholder. Hos sig havde greven sin personlige rådgiver, mester Melchior, der tilhørte kredsen af gamle Christian Il-tilhængere og var velbekendt med dan­ ske forhold.42 Det var denne mand, der som den første formulerede Københavns særlige status. I begyndelsen af august 1534 skrev han til Christian I I ’s datter, prinsesse Dorothea i Nederlandene. I brevet fremhævede han navnlig, at grev Christoffer var kommet i besiddelse af hovedstaden Køben­ havn, »la principalle ville de Coppenagen«.43 Mester Melchiors bag­ tanke var vist at henlede den nederlandske regerings opmærksomhed på grev Christoffer som et passende parti for en af Christian I I ’s små umyndige døtre. I det øjemed skildrer han i overstrømmende vendin­ ger den fremgang, greven havde nydt frem for alt ved at vinde hoved­ staden og Københavns slot, hvor han havde forefundet skyts og orlogs­ skibe, »som var en fyrstelig skat«. Mon ikke det er første gang i Danmarkshistorien, at betegnelsen hovedstad anvendes? Udtrykket dukker op få år senere i klageskriftet mod bisperne 1536, hvor der sigtes til Joachim Rønnows forsøg på at slå mønt af Roskildebispens gamle, formentlige rettigheder til Køben­ havn. Med en mild overdrivelse hedder det, at Danmarks konger i over 200 år havde resideret i »hovedstaden« København.44 At udtryk­

22

Made with