HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Københavns Tøtnrerlaug og industrialiseringen

over hele landet«.12 Det var i mindre grad de storpolitiske begiven­ heder ude i Europa end de hjemlige, erhvervspolitiske problemer, der foranledigede dette initiativ. Det fremgår af oldermandens beret­ ning til forårslavssamlingen 1914, hvor han omtaler ». . . det den 19. februar dette år stedfundne møde med murerlavet og medlemmerne af Centralforeningerne for murer- og tømrermestre i Jylland og Østif­ terne« og fremhævede »det nødvendige i at håndværkerne ligesom industrien sluttede sig sammen for at varetage deres respektive fags interesser.«13 Som vi har set havde tømrerlavet tidligere indgået i lignende for­ handlinger, men uden at der blev opnået egentlige resultater. Det samme blev tilfældet her. De tilsyneladende omfattende organisato­ riske sammenslutningsforhandlinger mundede ud i en »Overenskomst mellem Murer- og Tømrerlauget i København og Centralforeningerne af Murer- og Tømrermestre i Østifterne og Jylland«.14 En overens­ komst, der hverken var særlig omfattende eller særlig sensationel, men i det store og hele begrænsede sig til at fastslå organisationernes vilje til samarbejde. Da det kom til stykket viste det sig her som tidligere, at det ydre pres fra den fremvoksende industri alligevel ikke var stort nok til at formå håndværkets organisationer til at opgive deres suverænitet - og for de to københavnske lavs vedkommende, deres lange tradition for selv­ stændighed. En medvirkende årsag hertil har det sikkert været, at presset fra industrien ikke var så voldsomt på netop byggefagene. Skriften på væggen var dog tydelig nok. En lang række andre tidligere store og veletablerede håndværksfag var enten helt forsvundet eller blevet industrialiseret til ukendelighed. De organisatoriske forhandlinger, Københavns Tømrerlaug indgik i igennem hele perioden frem til anden verdenskrigs ophør, og de for­ holdsvis beskedne konkrete resultater, der kom ud af forhandlingerne, må forstås på ovennævnte baggrund. Det var afværgeforanstaltninger over for en voksende, men endnu ikke dominerende og livstruende industri. Håndværkets reaktion begrænsede sig ikke kun til det organisatori­ ske plan. I forbindelse med de i krigen begrundede statslige indgreb og reguleringer - augustloven 1914 og den overordentlige kommission - af priser og produktionsforhold antog reaktionen en politisk krakter.

37

4