HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Københavns Tømrerlaag og industrialiseringen

Begyndende konkurrence fra entreprenørerne I slutningen af 1920’erne oplevede boligbyggeriet et opsving. Det blev anledningen til afviklingen af den statslige støtte til byggeriet, hvilket blev hilst velkommen i tømrerlavet. Opsvinget i byggeriet varede ved til 1931/32, hvor en nedgang satte ind. Allerede inden da lå krisestem­ ningen i luften. På efterårslavssamlingen 1929 forudså Axel Unmack således: »Der kommer et byggekrak efter denne voldsomme bygning af beboelsesbygninger . . . «21 Så galt gik det nu ikke. Det kom ganske vist til en nedgang, men ikke til noget krak. 1932-35 steg boligbyggeriet atter, særlig stærkt i årene 1933-34. Fra 1935 til 1936 faldt det stærkt. Efter et lille opsving i 1937 fortsatte tilbagegangen årtiet ud. 1930’erne var således præget af meget bratte svingninger i byggekonjunkturerne. 1927-32 fulgte byggekonjunkturerne ændringerne i industriproduktionens omfang, men resten af 1930’erne var udsvingene i boligbyggeriet større til trods for den statslige regulering. Den økonomiske krise 1932 førte over i en social krise præget af arbejdsløshed, små kår og nød. For at hamle op med krisen greb regeringerne til nationale beskyttelsesforanstaltninger og indgreb i produktionen. Mest udpræget blev den statslige styring i de fascistisk/ nazistiske regimer i Italien og Tyskland. Vest- og Nordeuropa blev vidne til statsindgreb i et vist omfang. I Danmark begyndte den statslige indgriben for alvor i 1933 med Kanslergadeforliget, der kan ses som datidens helhedsløsning. Kansler- gadeforliget blev indgået mellem den socialdemokratisk-radikale re­ gering og Venstre. Det omfattede otte punkter, af hvilke tre blev af direkte betydning for byggeriet. Devalueringen af kronen i forhold til pundet, rentesænkningen på 2 1/2-31/2%, forbud mod strejker og lock­ outer i et år og fastfrysning af gældende lønninger. Som et led i for­ liget kom boligstøtteloven af 1933. Med denne lov blev det alene de foreningsbaserede sociale boligselskaber, der kunne opnå statslån. Den socialdemokratiske boligpolitik havde med de almennyttige boligselskaber fået et effektivt styringsinstrument. Det blev dog først for alvor udnyttet efter 2. verdenskrig og især i 1950’erne. I 1930’erne kom det til anvendelse i to omgange: 1933-36 og igen fra 1938. Rentesænkningspolitikken og boligstøtten i forening bevirkede, at

41