HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen

naturligvis et problem, som ikke kunne være lavet uvedkommende. Og det så meget mindre, som konkurrencen ikke alene kom fra disse, men også fra anden kant: entreprenørerne, organiseret i Entreprenør­ foreningen. Med denne havde tømrerlavet indledt forhandlinger sam­ men med murerlavet. Under omtalen heraf nævnte oldermanden mu­ rernes »forslag om deling af arbejdet. Enhver kan jo melde sig ind i Entreprenørforeningen og kalde sig enten tømrermester eller murer­ mester, blot han løser et borgerskab«.23 Det havde været tilfældet lige siden 1862, og problemet med alternative foreninger var heller ikke ukendt.24 Det nye var, at der med Entreprenørforeningen var tale om en veletableret forening, der fra anlægsområdet trængte ind på bygge­ området. Tidspunktet var ikke tilfældigt. Den nye betonteknologi havde fra 1920’erne og frem i stigende grad fundet anvendelse ved vej- og bro­ byggeri. Lillebæltsbroen stod således færdig i 1935 og Storstrømsbroen i 1937. De svingende konjunkturer betød, at det for entreprenørerne blev tillokkende at forsøge sig med den nye teknologi i byggeriet, når der ikke var arbejde i anlægssektoren. Denne udvikling førte uund­ gåeligt til sammenstød med de gamle fag inden for byggeriet, murere og tømrere især. Det er på denne baggrund, at drøftelserne mellem på den ene side murer- og tømrerlavet og på den anden side Entreprenør­ foreningen skal forstås. Drøftelser, som tog deres begyndelse ved mid­ ten af 1930’erne. Mesterforeningernes synspunkt, at der måtte ske en regulering af entreprenørernes adgang til at konkurrere inden for byggeriet, fandt kun en begrænset genklang hos det offentlige. Den nye næringslov af 28. april 1931 bestemte således, at entreprenører fremtidig skulle løse næringsbrev. Herved ophævedes ganske vist den helt fri adgang til erhvervet, men der blev ikke lagt bånd på entreprenørernes virksom­ hed. Myndighederne søgte at administrere loven således, at en hoved­ entreprenør også skulle have næringsbrev for de forskellige fagarbej­ der under entreprisen. Men det fik Entreprenørforeningen sat en stop­ per for.25 Tømrerlavets forsøg på sammen med murerne at forhandle sig til en for håndværket tilfredsstillende løsning førte heller ikke til positive resultater. Tværtimod. I oktober 1936 opnåede Entreprenørforenin­ gen at få overenskomst med Dansk Tømrerforbund. Denne fastlagde

45