HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

gram »Fremtidens Danmark«. I 1946 kom loven om statsstøtte til boligbyggeri. Støtten gjaldt for socialt og privat byggeri, men med favorisering af det sociale. 1947 kom en lov om finansiering af byggeri med særlig byggemåde, den såkaldte elementhuslov. Hermed tog sær­ behandlingen af nye byggemetoder sin begyndelse. Elementhusloven blev i 1953 fulgt af et cirkulære, der begunstigede »utraditionelt« byggeri ved lettere adgang til materialer og dermed til at opnå bygge­ tilladelse. Disse indgreb styrede byggeriet bort fra det traditionelle håndværk over mod det »utraditionelle«. En af hensigterne var direkte at undgå anvendelse af faglært arbejdskraft, som man mente fordyrede og for­ sinkede byggeriet. Dette sidste skete dog også med henvisning til den mangel, der vitterligt var på bygningshåndværkere, især murere. Definitionen på »utraditionelt« byggeri var således, at antallet af fag­ lærte murere ikke måtte overstige 15% af, hvad det udgjorde ved til­ svarende traditionelt byggeri. Til at administrere og fastlægge den statslige styring oprettedes i 1947 et selvstændigt boligministerium. For at fremme den ny tekno­ logi havde staten kort forinden oprettet sit eget byggeforskningsinsti­ tut, Statens Byggeforskningsinstitut, SBI. Allerede kort efter krigens afslutning stod staten således velrustet lovgivningsmæssigt, administrativt og teknologisk til at bane vejen for det utraditionelle byggeri. Fra først i 1950’erne suppleredes tiltagene med krav om totalprojektering af byggerier som betingelse for op­ nåelse af statslån og fast etagehøjde, krav, der fremmede standardise­ ring og præfabrikation af bygningsdele. Kravene blev fremført gen­ nem boligministeriets såkaldte produktivitetsfondudvalg. Det blev oprettet i 1953 som en videreførelse af et rationaliseringsudvalg nedsat af Dansk Ingeniørforening. Vækst- og rationaliseringspolitikken bandt ikke kun stat, socialde­ mokrati og det store erhvervsliv sammen. Den lå også på linie med og hentede inspiration hos de sejrende vestlige stormagter. Marshall- planen fra 1947 tog sigte på at genopbygge det krigshærgede Europa med det formål at sikre et frit, dvs. privatejet erhvervsliv. Storpolitisk udgjorde planen et led i den begyndende kolde krig. Gennem gaver og billige lån tilførtes Europa amerikansk kapital og know how. Denne viden bestod ikke mindst i rationaliserings- og produktivitetsforøgel-

58