HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

medlemmer tømrermestre. På grund af ringe aktivitet, og fordi tøm­ rerlavet i mellemtiden udvidede adgangen til lavet, blev bygmester­ foreningen ophævet i 1957. Lavssamlingens frygt for en invasion af ikke-tømreruddannede medlemmer viste sig ganske ubegrundet. Lige så lidt som bygmesterforeningen blev tømrerlavet overrendt af entre­ prenører uden tømreruddannelse. Organisatoriske tiltag nyttede ikke som modtræk mod industrialiseringen. Til syvende og sidst var der ikke andet at gøre end at godtage udviklingen og arbejde konstruktivt med i udformningen af den. Det viste sig da også at være forståelse for og vilje til blandt tømrermestrene. E t afgørende punkt var her lærlinge- og videreuddannelsen. Fra begyndelsen af 1950’erne gik tømrermestrene aktivt ind i arbejdet for en ny lærlingeuddannelse og fik således indflydelse på udformningen af den nye lærlingelov fra 1956. Som den gamle byggede den ny lov på mesterlæren, men den tilstræbte en effektivisering og forbedring i for­ hold til den gamle. I 1961 kom der en ny ændring af lærlingeloven, der tog højde for en række af de punkter tømrerfaget havde ønsket ændret, b l.a . blev den tekniske undervisning, der hidtil var foregået på aftenskole, styrket ved at blive henlagt til dagskole. Udfordringen til faget gav sig også udslag i andre forsøg på organi­ satoriske nyskabelser. Forholdet til omegnens tømrermestre, hvis ar­ bejdsvilkår lignede de københavnske, var afklaret i 1978, hvor alle havde indmeldt sig i Københavns Tømrerlaug. I forhold til Centralforeningen af Tømrermestre og i Arbejdsgiver­ foreningens sammenhæng var lavet imidlertid den lille organisation. I 1969 talte Centralforeningen 1283 medlemmer, der havde en ud­ betalt arbejdsløn på 176.177.936 kr. Heroverfor havde lavet 189 med­ lemmer med en udbetalt arbejdsløn på 71.400.000 kr. I begyndelsen af 1960’erne førtes forhandlinger, som tog sigte på en egentlig organi­ satorisk sammenlægning mellem Københavns Tømrerlaug og Central­ foreningen. Initiativet må forstås på baggrund af de interne forhold i tømrerfaget, men også på baggrund af den almindelige centralisering og effektivisering, der fandt sted i samfundet omkring 1970. På sven­ desiden viste tendensen sig i sammenslutningen af snedkerne og tøm­ rerne i Snedker-Tømrerforbundet 1. april 1970. En lignende udvikling fandt sted inden for snedkerforbundets organisationer på mestersiden i oprettelsen af Dansk Snedkerhåndværk, Møbel- og Bygningsindustri,

60