HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

landsdækkende prisliste for tømrerarbejde, som også åbnede mulig­ hed for en landsdækkende voldgiftsret for tømrerarbejde. Men nogen egentlig ændring i fagets organisatoriske opbygning kom det ikke til, og udviklingen inden for faget er endnu ikke afsluttet. Tømrerfagets egne tanker om fremtiden er formodentlig afstukket i følgende udtalelse: »I Træets Arbejdsgivere har vi talt om, at vi skal uddanne en træmand, dvs. byggebranchens alsidige håndværker . . . Vi vil gerne arbejde på, at den faglige grunduddannelse harmoni­ seres med efteruddannelse, så vi får uddannet en alsidig træmand. Vi er enige med Snedker-Tømrerforbundet i, at vi i fællesskab . . . skal prøve at finde ud af det der. Vi vender på den måde i realiteten til­ bage til landsbytømreren eller bygmesteren, der kunne det hele . . . En tømrer som vi kender ham i dag bliver der ikke så stort behov for på lang sigt. Der bliver brug for den alsidige bygningshåndværker. Men vi tror på, at tømreruddannelsen bliver et værdifuldt grundlag at køre videre på som alsidig bygningshåndværker«.37

HENVISNINGER OG NOTER

Hvor intet andet anføres befinder mate­ rialet sig i Københavns Tømrerlaug.

stat, bd. 1, København 1979, s. 112ff, samt til mere specielle detailstudier som Dorrit Andersen: Århus under storlockouten. Arbejder og arbejdsgi­ ver 1899, Århus 1970. 5. Se min indledning til reproudgaven fra Sydjysk Universitetsforlag af J. Jensen og C. M. Olsen: Oversigt over fagforeningsbevægelsen i Danmark i tiden fra 1871 til 1900, København 1901, Esbjerg 1981. 6. Således beretter i et interview tømrer­ mester Ole Andersen, Vallensbæk, at hans slægt har drevet tømrervirksom­ hed i Vallensbæk landsby siden 1860’erne. Hans oldefar var tømrer, snedker og hjulmand, bedstefaderen var tømrer, snedker, hjulmand og karetmager, faderen var tømrer og

1. Svend Henningsen: Studier over den økonomiske liberalismes gennembrud i Danmark. Landhåndværket, Gote­ borg 1944, s. 309ff. 2. Georg Nørregaard: Arbejdsforhold indenfor dansk haandværk og industri 1857-1899, København (1943) 1977, s. 360, jfr. W. Leser: Tømrermester Foreningen af 1873, 25 års virksom­ hed, København u.å. (1898). 3. Se Forhandlingsprotokol for Tøm­ rermestrenes Understøttelsesforening 1890, i Københavns Tømrerlaug. 4. Der kan henvises til flere brede frem­ stillinger, senest Flemming Ibsen og Henning Jørgensen: Fagbevægelse og

62